23948sdkhjf

Salg af biobrændsel er god forretning

Nordfyns Kommune er begyndt at sælge biobrændsel i form af knust træ til Tyskland. Det giver grobund for en god forretning i fremtiden.
- Vi har solgt de første par læs - i alt 400 ton til Tyskland. Lastbilerne tager det med som returlæs, og det svarer til cirka 20.000 kroner i indtægt, fortæller formand for kommunens tre genbrugspladser, Hans Rasmussen til Fynske Medier.

Bogense Fjernvarme er på vej med en 15 meter høj ovn til træflis.

Den skal sideløbende med naturgas og andet biobrændsel hjælpe bogenserne med at holde varmen i fremtiden.

Halvdelen går retur
- Uden, at vi har kendt til deres planer, så kan vi måske køre biobrændsel over på den anden side af vejen til fjernvarmeværket. Det er genialt, siger Hans Rasmussen til Fynske Medier.

Samtidig skal det være slut med at køre langt det meste af borgernes haveaffald til Odense Nord Miljøcenter. Således ender 75 procent i dag på pladsen nord for Stige.

Efter knusning går halvdelen retur til borgerne i form af kompost. Den anden halvdel kan sælges som biobrændsel til kraftværker, hvilket giver en samlet indtjening årligt på cirka 600.000 kroner.

Udvidelse til efteråret
Haveaffaldet fylder, og pladsen er der langtfra i dag. Derfor skal pladsen i Bogense udvides med 10.000 kvadratmeter og pladsen i Otterup med 6000 kvadratmeter.

Udvalg for Teknik og Miljø samt Økonomiudvalget har indstillet, at der bevilges 435.000 kroner til projektering.

Etablering af pladserne kan være færdige til efteråret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093