23948sdkhjf

Fremtidens renseanlæg overgår forventningerne

Billund BioRefinery indvies officielt i morgen.

Fremtidens Renseanlæg indvies officielt den 8. juni, men projektet har dog allerede i løbet af sin fireårige udviklingsperiode vist sit værd.

De miljømæssige resultater har været endnu bedre end forventet, den internationale interesse meget markant og de første kontrakter på eksport af de bæredygtige teknologier er allerede på plads, fulgt af en stærk og interessant pipeline af projekter.

- Billund BioRefinery har på ganske kort tid vist sin værdi på eksportmarkederne. Det er et fremtidens renseanlæg, der renser bedre, har et lavere energiforbrug og som udnytter ressourcerne i spildevandet mere end andre. Danmark har en stigende eksport af danske vandløsninger. Det skal vi dyrke og udvikle, så Danmark kan være med til at løse nogle af verdens miljøudfordringer samtidig med, at vi skaber danske arbejdspladser, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, som selv besøgte anlægget i foråret 2016 for at få et personligt førstehåndsindtryk.

Efterspørgsel på Krügers kompetencer
Projektet har på ganske kort tid bevist sin værdi på eksportmarkederne med de første kontrakter i hus på to anlæg til Sydkorea og flere interessante samarbejder på vej.

- Billund BioRefinery har bragt os i dialog med kundeemner over hele verden, som rummer nogle meget interessante muligheder – ikke bare for os, men for hele den danske miljøeksport. På den hjemlige front har projektet også vist, at veletablerede og effektive danske renseanlæg kan opgraderes til energiproducenter med endnu større grad af ressourcegenvinding og bidrag til cirkulær økonomi, fortæller adm. direktør Leif Bentsen fra miljøvirksomheden Krüger, der i tæt samarbejde med Billund Vand har udviklet Billund BioRefinery.

Forventninger mere end indfriet
Efter nøgleteknologien Exelys blev sat i drift, er alle forventninger til energiproduktion, rensegrader og reduktion af restprodukter til bortskaffelse mere end indfriet.

Energioverskuddet sendes ud til el- og fjernevarmenettet og gavner lokalsamfundet, slam til bortskaffelse er kraftigt reduceret og den samlede mængde udledte næringsstoffer til recipienter er reduceret med ca. 60 pct.

Billund BioRefinery kombinerer en lang række teknologier på en unik måde, så der bl.a. bruges langt mindre energi til spildevandsrensning. Samtidig er det rensede spildevand langt renere end lovens krav, der hentes langt mere energi ud af spildevand og affald, og mængden af restproduktet slam reduceres og forfines til en lugtfri, let håndtérbar og meget effektiv organisk gødning for landbruget.

98 pct. af alt spildevand og kildesorteret madaffald bliver nu genanvendt i Billund, hvilket er helt unikt og skaber et helt nyt syn på, at spildevand og affald i dag må betragtes som værdifulde ressourcer.

Billund BioRefinery begyndte som et miljøteknologiprojekt i 2013 med støtte fra Miljø- og Fødevareministeriets MUDP-midler og Vandsektorens Teknologiudviklingsfond.

Fakta:

  • Energiproduktionen er steget med 60 pct. fra ca. 8,6 mio. kWh til ca. 14 mio. kWh om året. Billund BioRefinery er dermed nu nettoeksportør af CO2-neutral energi til el- og fjernvarme. Anlægget producerer energi nok til 1.600 husstandes årlige strømforbrug. 
  • Kapaciteten til rensning af fx kvælstof er øget med, hvad der svarer til udledningen fra en by på 35.000 indbyggere, ved hjælp af teknologien Anitamox
  • Udledningen af næringsstoffer fra anlægget er allerede nu reduceret med knap 60 pct. Med alle teknologier fuldt indfaset, svarer det til en sparet udledning af 12 ton ren kvælstof.
  • Den unikke danske teknologi, Exelys, med termisk hydrolyse er hovedbidragsyder til den store vækst i energiproduktionen. Slammængden, som behandles i Exelys, reduceres samtidigt med 30-40 pct. 
  • Indholdet af kvælstof og fosfor i den organiske gødning er forøget med cirka 18 pct. og den absolutte mængde af miljøfremmede stoffer er 30 pct. lavere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11