23948sdkhjf

Link4Hub godkendt af Energitilsynet

Link4Hub har anmodet Energitilsynet om at godkende betingelserne for gastransmissionproduktet Link4Hub.
Energinet.dk har anmeldt et nyt transmissionsprodukt til Energitilsynet, og anmoder tilsynet om at godkende betingelserne for produktet og metoden til prissætning for produktet.

Der er således tale om en sag, hvor Energitilsynet skal foretage en metodegodkendelse i henhold til naturgasforsyningsloven.

Vurderinger fra Energitilsynet
- Energitilsynets sekretariat har vurderet betingelserne for adgang til Link4Hubs, og finder, at vilkårene er ikke-diskriminerende og baseret på objektive kriterier.

- Tilsynets sekretariat har også vurderet metoden til prisfastsættelse for Link4Hubs, og finder, at metoden er objektiv og ikke-diskriminerende.

- Endelig har sekretariatet vurderet, at Link4Hubs bidrager til at udvikle både det danske gasmarked og det europæiske gasmarked.

Afgørelsen fra Energitilsynet
- Energitilsynet godkender adgangsbetingelserne og metoden til prisfastsættelse for Link4Hubs, som Energinet.dk har anmeldt til Energitilsynet, jf. naturgasforsyningslovens § 36 a, skriver tilsynet i sin sagsfremstilling.

- Godkendelsen gælder kun for det danske territorium, jf. naturgasforsyningslovens § 65 modsætningsvist, og tilsynet lægger til grund, at Energinet.dk foretager en ny metode-anmeldelse, hvis Link4Hubs ændres materielt som følge af nødvendige myndighedsgodkendelser i øvrige deltagerlande.

Om Link4Hub
Produktet er en såkaldt ”cross-border service”, hvilket betyder, at transportkunder kan få transporteret gas fra et leveringspunkt i et land til et leveringspunkt i et andet land - via blot en enkelt bestilling i et nyt fælles online bookingsystem (Link4Hubs). Servicen kaldes i det efterfølgende samlet for Link4Hubs.

Via Link4Hubs kan transportkunder således købe transmissionskapacitet og få transporteret på tværs af flere grænsepunkter uden at skulle bestille transportkapacitet særskilt ind og ud af de tre forskellige transmissionsnet, som er omfattet af produktet. Link4Hubs er udviklet af Energinet.dk (herefter ENDK) i samarbejde med den nordtyske systemansvarlige TSO (Gasunie Deutschland) og den systemansvarlige TSO i Nederlandene (Gas Transport Services).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234