23948sdkhjf

Siemens bliver medejer af A2SEA

Siemens har for 860 mio. kr. købt 49% af aktierne i A2SEA A/S. Det danske energiselskab Dong Energy vil fortsat være hovedaktionær i selskabet.
A2SEA har hjemme i Fredericia og beskæftiger omkring 200 personer. Siemens' mål med engagementet i A2SEA er at fremskynde industrialiseringen af offshore vindkraft. A2SEA vil nu se på mulighederne for at udvide dets installationskapacitet.

Tydelig signalværdi for Siemens
- Med vores investering i A2SEA, viser vi vores tydelig dedikation til at styrke fremtiden for offshore vindindustrien, siger Wolfgang Dehen, CEO i Siemens Energy Sector.

- Det er vores mål, at fremme industrialiseringen af offshore vindkraft. Sammen med Siemens kan A2SEA bygge fartøjer optimeret til installationen af offshore vindturbiner. Optimering af skibe såvel som processer vil resultere i højere effektivitet, kortere installationstid og forøget værdi for kunden, tilføjer Dehen.

Siemens styrker A2Sea
Niels Bergh-Hansen, koncerndirektør i DONG Energy og bestyrelsesformand i A2SEA, siger:

- Det glæder mig meget, at Siemens bliver medejer af A2SEA. Siemens' deltagelse i A2SEA vil styrke selskabet og realiseringen af strategien om at tilbyde overlegen offshore installationsservice til selskabets kunder.

860 mio. kr. for aktierne
Finansiel closing af aftalen er forventet i Q4 2010. Tegningsbeløbet, som Siemens skal betale for de nye aktier i A2SEA, er omkring DKK 860 mio. (EUR 115 mio.), hvilket vil blive betalt i to rater i 2010 og 2011.

Investeringen er betinget af godkendelse fra konkurrencemyndighederne

Stort potentiale uden for Europa
Potentialet for offshore vind i Europa er anslået til omkring 100 GW, hvilket svarer til totredjedele af den nuværende installerede kraftværkskapacitet i Tyskland. Kun omkring to procent af det potentiale bliver udnyttet i dag.

Offshore vind vil spille en vigtig rolle i at nå Europa's CO2-reduktionsmål. I dag er Storbritannien uden sammenligning det vigtigste marked for offshore vind, men offshoreprojekter i Tyskland er også på vej. Desuden overvejer lande som Frankrig, Belgien, Holland, Italien, Finland og Norge også offshore vindkraft.

- Udenfor Europa ser vi gode muligheder for offshore - især i Kina med dets lave vand nær forbrugsstederne på kysten ligesom i USA, hvor Siemens allerede er gået ind ved at være blevet valgt som leverandør til Cape Wind-projektet, siger Wolfgang Dehen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142