23948sdkhjf

34.000 elkunder benytter muligheden for at skifte elselskab

Knap 34.000 elkunder valgte i 2. kvartal 2010 at skifte elselskab. Samtidig valgte 9.500 elkunder at skifte til et andet elprodukt hos deres elselskab.
Knap 34.000 kunder valgte at skifte deres elselskab ud i 2. kvartal 2010, hvilket svarer til 1,1 pct. af alle elkunder i Danmark. Af de samlede leverandørskift blev godt 33.000 foretaget af husholdninger og mindre erhvervsdrivende, med et forbrug på under 100.000 kWh om året.

Dermed har aktiviteten været noget mindre end på samme tidspunkt sidste år, hvor 64.300 kunder valgte at skifte deres elselskab ud svarende til omkring to pct. af alle elkunder, oplyser Dansk Energi i en meddelelse.

- En af årsagerne til det lavere aktivitetsniveau skal bl.a. findes i den lille variation i de gennemsnitlige priser på Nord Pool. Dette medfører en meget begrænset forskel mellem forsyningspligtprisen og øvrige kommercielle pristyper, hvilket formentlig også er medvirkende til, at elkunderne ikke har fundet det rentabelt at skifte elselskab, siger Torben Møller Pedersen, afdelingschef i Dansk Energi.

Ud over statistik på leverandørskift indsamler Dansk Energi også informationer om, hvor mange kunder der skifter til et andet produkt hos deres forsyningspligtselskab. Her skiftede omkring 9.500 kunder produkt i 2. kvartal i 2010, hvilket svarer til 0,3 pct. af alle elkunder. I samme periode sidste år lå dette tal på 0,4 pct.

- Dansk Energis medlemmer tilbyder en række forskellige elprodukter, som skal gøre det nemmere for den enkelte elkunde, at købe el til faste eller variable priser. Elkunder kan også være med til at påvirke udledningen af C02 eller udbygningen af vedvarende energi i gennem valg af strømprodukt. Men der er i dag ikke mange forbrugere, der benytter sig af dette. For at vi skal ændre på dette, kræver det, at forbrugerne i højere grad sætter sig ind i elmarkedet og øger kendskabet til deres egne behov. På den måde kan de udnytte fordelene i markedet og dermed spare penge, siger Torben Møller Pedersen.

Dansk Energi har med tiltag som Elpristavlen forsøgt at gøre det nemmere for forbrugeren at gen-nemskue elmarkedet og dermed åbne forbrugernes øjne op for, hvordan de kan spare penge på elregningen. I 2. kvartal 2010 havde Elpristavlen 32.000 besøgende.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093