23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelselokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til energisektoren, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Air Liquide Danmark A/S
Lars Arvid Strandberg, Sverige, er indtrådt som medlem af bestyrelsen.

Air Liquide Danmark A/S udvikler og sælger industrigasser og applikationer inden for områderne industri, sygepleje, miljøbeskyttelse og elektronik.

Babcock & Wilcox Vølund A/S
Babcock & Wilcox Vølund A/S, leverandører af viden, teknologier og udstyr til forbrænding af affald og biomasse, har udnævnt Ingeniør Thomas Hopp, 37 år, til department manager for Gasification.

Thomas Hopp har været ansat i Babcock & Wilcox Vølund i 12 år, senest som leder for virksomhedens afdeling for Boiler Design.

ChooseEV
Ann Marker er ny kommunikationschef hos ChoosEV. Ann Marker kommer fra en stilling som vært på videnskabsprogrammet ”Viden Om” på DR2.

ChooseEV rådgiver og vejleder om elbiler og ladestandere.

Cubic-Modulsystem A/S
Lars Fournais, adm. direktør i Saint-Gobain Distribution Denmark A/S, Jørgen Sillesen og Lone Duerlund er alle udtrådt af bestyrelsen. Kent Jørgen Lindberg, produktionsdirektør i Cubic-Modulsystem A/S, er indtrådt som formand for bestyrelsen.

Cubic fremstiller moduler til opbygning af eltaver i lakeret eller rustfast stål og leverer blandt andet til fødevare-, medicinal-, offshore- og skibsindustrien.

Dansk Eksportforening
Jørn Hansen er tiltrådt som senior sektor manager hos Dansk Eksportforening for at opbygge et nyt forretningsområde inden for offshoreindustrien. Her skal han gennem Danish Offshore Energy Group arbejde for at opbygge en platform for afsætningen af varer og services fra danske virksomheder til offshore-industrien.

Dexawave Energy ApS
Carl Henrik Jeppesen er indtrådt i bestyrelsen hos Dexawave Energy Aps.

Dexawave Energy udvikler og markedsfører teknologi til bølgekraftenergi.

Dong Energy
Kresten Philipsen, direktør i Lundtoftbjerg Invest ApS, samt forh. amtsborgmester er udtrådt af bestyrelsen. Mogens Vinther er indtrådt som medlem af bestyrelsen.

Jakob Bøss, 34 år, er udnævnt til vice president, Group Executive Support i Dong Energy. Jakob Bøss har arbejdet i Dong Energy siden 2004, og kommer fra stillingen som kommunikationschef.

Rune Bro Róin, 37 år, skal lede Dong Energys nye samlede Corporate Finance. Ved udnævnelsen forfremmes Rune Bro Róin til senior vice president med reference til økonomidirektør Karsten Krogsgaard Thomsen (CFO).

DS Håndværk & Industri
Jani Lykke Methmann, chefkonsulent i DS Håndværk & Industri, er fra den 1. august 2010 udnævnt til underdirektør, mens Anne Vibeke Gregersen, advokat i DS Håndværk & Industri, er fra den 1. august 2010 udnævnt til juridisk chef.

DS Håndværk & Industri er Danmarks største arbejdgiver- og brancheforening inden for vvs-, smede- og maskinvirksomheder samt relaterede virksomheder.

Energy Cool
Lars Frank Holding ApS og Thorsen Holding ApS har stiftet Energy Cool ApS med Lars Frank og Henrik Rold Thorsen i direktionen.

Frederiksberg Bygas A/S
Frederiksberg Kommune har stiftet Frederiksberg Bygas A/S med en ledelse bestående af Mie Harder, Nils-Ole Heggland, Balder Mørk Andersen, Malene Sandfeld, Sine Ørgaard Heltberg og Vagn Ehlern Bech.

Global Wind System Holding ApS
Henrik Ørbekker er fratrådt som direktionsmedlem for Global Wind System Holding ApS til fordel for Olav Damkiær-Classen.

Grontmij Carl Bro A/S
Tommy Wincent Sander-Storm, 34 år, er ansat som chefrådgiver inden for området Forsyningsteknik i rådgivervirksomheden Grontmij Carl Bro, hvor han skal arbejde som projektleder på vand- og spildevandsprojekter og indgå i planlægningen af afdelingens ressourcer.

Lindoe Offshore Renewables Center – LORC
Lindoe Offshore Renewables Center – LORC – har udpeget tidligere EU-kommissær og fødevareminister Mariann Fischer Boel som formand for LORC Rådet, der vil spille en central rolle i den historiske turn-around på Lindøværftet.

Statoil Energy & Retail A/S
Cand.jur. Torben Christensen, 35 år, er ansat som advokat i Statoil Energy & Retail og indtræder i den danske ledergruppe.

T.K.B Energi A/S
Niels Bjørn Struve er udtrådt som bestyrelsesmedlem for T.K.B Energi A/S til fordel for Karin Elsebeth Wulff Boesen.

Verdo
Verdo har ansat 5 nye medarbejdere i sin installationsforretning.

Jesper Jespersen og Jacob Pedersen er tiltrådt i en stilling som elektrikere hos Verdo. Derudover er tre nye medarbejdere blevet ansat i VVS-afdelingen. Her er tale om VVS-montør Martin Nielsen, VVS-lærling Peter Hjort Andersen og VVS- og gasmontør Jens Ole Straarup.

Verdo er et energiselskab, der leverer el, vand, fjernvarme, sikring og telekommunikation overvejende til borgene i Randers og omegn.

Østkraft Holding A/S
Henning Busted, Tonny Jensen, Leif Olsen, Lisbeth Bøggild og Søren Alexandersen er alle udtrådt af bestyrelsen for Østkraft Holding A/S, hvorefter Winni Grosbøll, Ole Henrik Dreyer, Torben Blem Kofoed, Kristian Kirk Mailand og Torben Rønne-Larsen er indtrådt.

Østkraft-koncernen er Region Bornholms energi- og energiserviceleverandør og består af selskaberne Østkraft Holding A/S, Østkraft Net A/S, Østkraft Produktion A/S, Østkraft Forsyning A/S og Østkraft EnergiService A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.193