23948sdkhjf

Biomassehandlingsplan en nødvendighed

Der er brug for en national handlingsplan for biomasse, lyder det fra Landbrug & Fødevarer, Dansk Energi og Concito.
Det danske landbrug og den danske energisektor vil indenfor de næste 10-15 år undergå betydelige forandringer. Energisektoren skal bevæge sig ud af sin afhængighed af fossile brændsler og samtidig sikre en fortsat høj forsyningssikkerhed i et energisystem med mere vindkraft, solceller og højere elforbrug. Men skal vi i Danmark nå målet om det fossilfrie samfund, kommer vi ikke uden om biomasse.

Biomasse vil fortsat være den vigtigste brik i Europas forsyning af vedvarende energi og den vil blive en efterspurgt vare.

- Alle lande vil øge deres andel af vedvarende energi, men det kræver den fornødne vilje til at invesere i grøn energi. Vi kan ikke regne med fortsat at importere en stor del af den biomasse, vi skal bruge i Danmark. I stedet vil det være det mest bæredygtige valg at vende blikket mod den store uudnyttede biomasseressource, vi allerede har, påpeger Landbrug & Fødevarers direktør Claus Søgaard-Richter.

Temadag skaber handlingsplan
Sammen med Dansk Energi og Concito arrangerede Landbrug & Fødevarer mandag den 13. september en temadag, der havde som sit erklærede mål at formulere principperne for en samlet handlingsplan for intelligent og effektiv udnyttelse af biomasse i Danmark.

En ny national strategi for biomasse vil være en vigtig brik i skabelsen af det biobaserede samfund, og med en sådan handlingsplan vil Danmark kunne generobre sin førerposition inden for anvendelse af biomasse til bl.a. energi, forventer Claus Søgaard-Richter.

- En handlingsplan skal både tage stilling til forsyningssikkerhed samt hvordan vi når CO2-reduktionsmål og ambitionen om det fossilfrie samfund ved hjælp af danske ressourcer. Det er en stor opgave, men også helt en afgørende forudsætning for at vi kan komme videre, og jeg ser frem til en spændende og konstruktiv debat, siger Claus Søgaard-Richter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11