23948sdkhjf

Gazellen A2Sea ser lyst på fremtiden

A2Sea placerer sig lunt i svinget i Børsens Gazelle kåring 2010. Virksomheden, der installerer vindmøller på havet, er tolvte bedst i Danmark til at skabe jobs.
A2Sea er netop udnævnt til gazelle af dagbladet Børsen. Virksomheden er den 12 bedste i landet til at skabe jobs og nr. 2 på gazellelisten for delregion Kolding med en vækst over de seneste 4 år på 681 %.

Vejen til succes
A2Sea var en af de første virksomheder, der udelukkende beskæftiger sig med at installere vindmøller på havet. De startede op tilbage i 2000 og fik godt fat i markedet fra 2002, hvor offhore vind fik rigtig luft under vingerne i Danmark bl.a. med Horns Rev I projektet. Det gav dem så vigtig erfaring og know how, at de over de følgende år havde projekter i såvel Danmark som England og Holland.

Da markedet for offshore vind for alvor viste tegn på take off fra 2006 og frem, havde A2SEA opbygget stor erfaring og det rigtige udstyr til at installere vindmøller på havet, og dermed kunne de tage del i markedsekspansionen. Timing og de rigtige kompetencer er en væsentlig årsag til, at virksomheden har skabt vækst og er vokset anseeligt i antal medarbejdere i 2006-2009.

Men også det faktum, at aktionærerne bag A2SEA har bakket op om visionen og gjort det muligt i 2007 og 2008 at investere i nye fartøjer til installationen af offshore vindmøller har haft afgørende betydning.

Venter vækst og udvikling i fremtiden
Ifølge Kaj Lindvig, CSO A2Sea, venter der også vindindustrien vækst og udvikling i fremtiden.

- Der er gode perspektiver i offshore vind, men der er også mange forskellige elementer, der skal gå op i en højere enhed. Projekter skal kunne finansieres. Der skal etableres elkabelforbindelser, der kan distribuere den producerede strøm til forbrugerne, gerne mellem landene. Og ikke mindst skal havne udbygges til at kunne håndtere den mængde af store komponenter, som bl.a. vi skal sejle ud og installere offshore, specielt i Nordsøen.

Kaj Lindvig lægger vægt på, at vindindustrien skal fortsætte sin vej igennem en industrialisering af sektoren for også i fremtiden at kunne fastholde de flotte vækstrater og skabe flere jobs.

Kilde: Vindmølleindustrien - www.windpower.org

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.299