23948sdkhjf

Dong får millionstøtte til konvertering af Asnæsværket

Den endelige investeringsbeslutning er på trapperne, lyder det fra Dong Energy.

Energistyrelsen gav i december 2015 Dong Energy et betinget tilsagn på 422 mio. kr. i støtte til konverteringen af Asnæsværket fra kul til biomasse efter VE til proces-ordningen.

Tilsagnet var betinget af EU-Kommissionens godkendelse.

Den godkendelse er i dag sikret, og det gør det muligt for Dong Energy at gennemføre ombygningen af Asnæsværket, så det i fremtiden vil fyre med biomasse i stedet for kul.

Det er godt nyt for den grønne omstilling.

- Det glæder mig, at Kommissionen er enig i, at Asnæsværket fremover skal kunne levere grøn energi til kunderne i Kalundborg. Dette er et vigtigt skridt i den grønne omstilling og mod målet om fossiluafhængighed i 2050, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt i en pressemeddelelse.

Pengene stammer fra indtægterne fra PSO-afgiften, som er i gang med at blive udfaset.

Investeringsbeslutning på trapperne
Hos Dong Energy er der selvfølgelig glæde over at EU Kommissionen har godkendt støtten.

- Vi er rigtig glad for, at EU har godkendt støtten til at ombygge Asnæsværket, så det kan producere klimavenlig grøn damp, fjernvarme og el baseret på bæredygtigt træflis i stedet for kul. Støtten, som går ubeskåret til vores dampkunder i Kalundborg for at kompensere dem for nogle af de meromkostninger, de får ved at overgå til grøn energi, er en forudsætning for, at vi kan indgå en aftale. Nu, hvor godkendelsen er på plads, regner vi med, at vi meget snart kan underskrive aftalen med vores damp- og varmekunder i Kalundborg, siger Thomas Dalsgaard, koncerndirektør i Dong Energy.

Præcist hvornår den endelige investeringsbeslutning tages kan Dong Energy endnu ikke oplyse.

Efter planen skal Asnæsværkets nye biomassefyrede kraftværk være i drift med udgangen af 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141