Der er brug for en skarpere opsplitning af elselskabernes kommercielle investeringer og den del af deres forretning, der er omfattet af monopol, nemlig drift og udvikling af elnettet.

Sådan lyder opfordringen fra Foreningen for Slutbrugere af Energi, der tæller en række store virksomheder, i Jyllands-Posten. Foreningen er bange for, at penge fra monopoldelen bruges til at finansiere kommercielle investeringer.

De kommercielle investeringer har i mange tilfælde givet tab for elselskaberne, har Jyllands-Posten afdækket. Avisen har beskrevet tab på træpiller, ladestandere til elbiler og fiberkabler.

Men det har ingen sammenhæng med, at betalingen til elnetselskaberne er steget, fastslår Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi, der er brancheorganisation for elselskaberne.

- De penge, man må kræve af kunderne for at bruge elnettet, er reguleret. Man har en maksimal opkrævningsret. Den ret bliver hverken større eller mindre af, at man taber eller tjener penge på det kommercielle område.

- Hvis man renser priserne for de opgaver, politikerne har pålagt os om energibesparelser, at sætte nye elmålere op og ikke mindst grave kabler i jorden, så vil man se, at prisen for at bruge elnettet de seneste ti år er faldet.

Spørgsmål: Storkunderne mener, at der er brug for at opsplitte elselskaberne mere end i dag, så man undgår personsammenfald og for eksempel har separate it-systemer og bygninger. Hvad ville der være i vejen med det, hvis det kunne fjerne mistanken om misbrug af monopol?

- Det ville føre til højere priser. Jeg opfatter det som et ideologisk begrundet synspunkt, som ikke er rationelt. Det vil betyde, at det bliver langt dyrere at drive de virksomheder.

- Nogle af funktionerne deler man jo. Det skaber stordriftsfordele, der kommer elkunderne til gavn. Den gevinst synes vi ikke, at kunderne skal gå glip af.

Spørgsmål: Du siger, at pengene til de fejlslagne investeringer ikke kan tages fra at hæve tariffen. Men hvor kommer de så fra?

- En del af dem er kommet fra, at man tilbage i starten af 00'erne solgte kraftværkerne. Det vil sige, at det er noget kommercielt, man har solgt, og de penge har man så reinvesteret.

- Jeg er i øvrigt uenig i, at man skal vurdere de investeringer alene ud fra økonomi. De forbrugerejede selskaber har blandt andet brugt penge på at etablere fibernet i udkantsdanmark.

- De investeringer er ikke kun foretaget med et kommercielt sigte. Men også for at skabe værdi for den region, hvor elselskaberne er.

- Så man skal vurdere de investeringer på andet end blot, om det kortsigtet giver sorte tal på bundlinjen.

Spørgsmål: Men kunne de penge ikke være brugt til at sænke prisen for elkunderne?

- Det er et kontrafaktisk spørgsmål. Det er selvfølgelig rigtigt, at hvis de kun havde investeret i noget, der havde givet mammutstore overskud, så havde de haft ekstremt mange penge, som de teoretisk set kunne have brugt på at sætte priserne ned.

- Men det er historisk bagklogskab. Når man driver virksomhed, rammer man nogle gange guld. Og andre gange gør man ikke.

- Nogle gange foretager man investeringer, hvor det faktisk er velovervejet, at man ikke gør det for at tjene penge. For eksempel i fibernet.

Spørgsmål: Hvad er begrundelsen for, at elselskaber skal investere i andet end at drive elnettet?

- Det er private, forbrugerejede selskaber. De har en bestyrelse. De lægger en forretningsstrategi. Og de foretager investeringer, som giver mening for dem.

- Nogle af dem er begrundet i økonomi. Andre er begrundet i et ønske om at skabe regional udvikling.

- Nogle af selskaberne har investeret i vedvarende energi, for eksempel infrastruktur til elbiler. Så noget af det handler også om, at de er engageret i grøn omstilling og bekæmpelse af klimaforandringer.

Spørgsmål: Du nævner, at det er forbrugerejede selskaber. Er de folk, blandt andre politikere og privatpersoner, der sidder i repræsentantskaberne og bestyrelserne, kompetente nok?

- Langt de fleste har en erhvervsmæssig baggrund. Det er ikke sådan, at de forbrugerejede selskaber er domineret af lokalpolitikere. Det er almindelige erhvervsdrivende - landmænd og bankfolk fra lokalsamfundet, der er engageret i de selskaber.

- De er valgt og vurderet af det lokale demokrati.

/ritzau/