23948sdkhjf

Intet varsel: Vrede over møllebrag

Naboerne til testcenteret blev ikke generelt advaret om en mulig sprængning.

En enkelt af naboerne til testcenteret i Østerild blev advaret om, at der ville komme en sprængning af den udbrændte Vestasmølle.

Men alle andre inklusive Kent Klemmensens 89-årige mor fik ikke noget at vide:

- Det synes jeg virkelig ikke er korrekt, siger han og forklarer, at heldigvis tog hans mor det roligt og mente, at det måtte være et tordenbrag.

Men i Hjardemål Klit blev der ikke brugt tid på at fortælle om sprængningen og det ryster en af de nærmeste naboer, Henrtik Holm:

- Jeg synes det er arrogant, siger han og fortæller, at han nu skal have set nærmere på huset om det har fået revner efter rystelserne.

De var så kraftige fra eksplosionen, at huse så langt væk som i Frøstrup og Vesløs rystede.

Landmand Anders Bundgaard på Gl. Aalborgvej fik som den eneste en varsel på grund af hans kvæg:

- Det undrer mig, at de ikke advarede de andre nærmeste naboer.

Kommunikationschef Michael Morris fra MHI Vestas Offshore Wind A/S kan ikke lige nu sige noget til kritikken, men vil undersøge sagen nærmere.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.453