23948sdkhjf

Fynsværket får nyt renseanlæg til sin røggasrensning

Frem til den 18. oktober forbedres røggasrensningen på en af to linjer på Fynsværket.

Sideløbende med røggasningsprojeket er Krüger i gang med at bygge et nyt renseanlæg på Fynsværket. Anlægget skal rense det spildevand, der opstår, når røggassen fra forbrændingen vaskes i en våd proces.

Efter som renseanlægget fra Krüger er en del af en større renovering er deadlines meget stramme. Montage og afprøvning af anlæg, der startede i juni, skal være afsluttet midt i oktober.

Samlet set betyder renoveringen, at to ældre spildevandsanlæg samles til et anlæg med en større kapacitet, hvilket giver en mere effektiv drift samt mindre vedligehold.

Et omfattende projekt
Opgaven omfatter en rydning af eksisterende renseanlæg, hvorefter det nye anlæg installeres.

Det er ikke første gang Krüger bygger denne type anlæg, men denne gang skal løsningen implementeres på meget begrænset plads i den bygning, hvor det eksisterende renseanlæg var placeret.

For at få plads til det nye renseanlæg, blandt rør, kabler og eksisterende konstruktioner, er bygningen blevet scannet med en 3D scanner, så man fik en 3D-model af rummet, hvor renseanlægget skulle hænges op. Krüger har så efterfølgende, under designfasen, kunnet indlægge og tilpasse sin egen 3D model af renseanlægget i 3D-scanningen af rummet.

Et ekstremt miljø kræver anderledes materialer
Materialevalget har også været en vigtig faktor i processen, da skrubbervæsken er ekstremt saltholdig, temperaturen er høj og pH-værdien er meget lav. Det betyder at stål, både almindeligt og rustfrit eller syrefast rustfrit stål, ikke er en mulighed – det opløses af væsken.

Alle rør er derfor lavet i PP-plast, der ikke er så mekanisk stærkt, men som er meget bestandigt overfor miljøet i anlægget. Tankene er lavet af glasfiber, og selve konstruktionen er lavet af stål, men er ikke i berøring med væsken.

Anlægget er dimensioneret til at holde i mindst 20 år.

Teknologi giver ren røg
For at rense røgen fra forbrændingsprocessen ledes røggassen gennem en skrubber, hvor det overdænges med vand. Herefter genanvendes vandet flere gange, hvorved de forureningskomponenter, som vaskes ud af røggassen opkoncentreres i det som kaldes spildevandet.

Spildevandet fra røgvasken har et højt indhold af tungmetaller, flyveaske og salte. I renseprocessen overgår tungmetal i spildevandet ved en kemisk proces til et slam, som afvandes på renseanlægget inden det køres bort, og anbringes på kontrolleret deponi.

Når projektet er gennemført er kapaciteten på Fynsværkets linje 10 øget fra 4-5 m3/t til 9 m3/t.

Fynsværket blev bygget i 1953 og fyrer med både kul, olie, biogas, halm samt husholdningsaffald.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094