Den langhårede udviklingsindsats er slut
- Vi er på vej ind en ny kommerciel æra, hvor vi skal levere total-løsninger. Det glæder jeg mig meget til.
Magasinet Offshore Artiklen er en del magasinet Offshore, som netop er udgivet: Læs magasinet her. Du kan også læse andre artikler fra magasinet: |
Sådan lyder det fra Per Resen Steenstrup, der i 2010 på en rejse til Texas nærmest snublede over den teknologiske bølgeenergi-anordning, der senere skulle vise sig at danne grundlaget for Resen Waves.
Per Resen Steenstrup udførte bassintest på AAU i 2012 og er her i 2017 er han endelig færdig med at teste 3. generation af sin bølgeenergibøje.
- Den langhårede udviklingsindsats, hvor der over årene er investeret to-cifrede millionbeløb er nu slut. Nu skal vi i gang med at høste frugterne af vores indsats. Vores fokus er løbende at forbedre og optimere systemløsningerne og forenkle produktionen, fortæller Per Resen Steenstrup.
Ikke bare et bølgeenergianlæg
Allerede i maj sendte Resen Waves de første anlæg på markedet. Der er dog ingen kunder, der har bidt på krogen endnu. Til gengæld har Per Resen Steenstrup oplevet en udsædvanlig stor interesse – og det er ikke kun for bølgeenergibøjen.
- Vi oplever stor international interesse for de små bølgebøjeløsninger. Det som interesserer kunderne er at vi kan levere en totalløsning hvor vi både søger for strøm og hurtig real-time datakommunikation til kundernes måleinstrumenter ude i havet, uanset hvor de er henne i verden, forklarer Per Resen Steenstrup og uddyber:
- Det betyder, at kunderne ikke skal ud og skifte batterier, hvilket er både besværligt og dyrt. Nu kan en kunde pludselig få real-time adgang til sine måleinstrumenter på sin smartphone eller web-applikation, uden at skulle tænke på batteriforbruget ved at sende data. Det er helt nyt, og åbner nogle helt nye muligheder for at overvåge systemer ude i havet og kunne gribe ind i tide.
Og netop fordi det er helt nyt for Resen Waves, og dermed også for virksomhedens potentielle kunder, så går der altså lige lidt tid med at sikre de første salg.
- Det er professionelle kunder, der lige skal se teknikken an, før de køber. Det er meget typisk for, hvad jeg har oplevet i mit tidligere virke. Så det gælder bare om at hænge i, slår Per Resen Steenstrup fast.
Ingen flaskehalse
Selvom der ikke er langet nogle bølgeenergibøjer over disken endnu, så har Per Resen Steenstrup fuldstændig styr på produktions-flowet.
- Bøjerne kan nu produceres til ordre med en leveringstid på ca. 4,5 måned. I øjeblikket kunne vi producere ca. 5 til 10 bøjer pr. måned. Så der er ikke nogen flaskehalse, i de første 3 år, fortæller han.
Bølgeenergibøjen fra Resen Waves fås i øjeblikket i størrelse 0,3 kW.
- Om 3 til 5 år kan der komme større bøjer afhængig af efterspørgslen. Det skal først underbygges af en unique business case, som for de små bøjer, inden vi går i gang, understreger Per Resen Steenstrup.
Artiklen er en del af temaet Bølgeenergi.