23948sdkhjf

NKT fortsætter fremgangen

Specielt datterselskabet NKT Cables viste fine takter i tredje kvartal.
- Koncernen kom godt igennem tredje kvartal 2010, hvor udviklingen på den nye fabrik i Køln (NKT Cables, red.) var med til at sikre en solid organisk vækst på 17 %. For de fleste områder gælder det, at indtjeningen ligeledes var tilfredsstillende, men samlet set er koncernen påvirket af forventede høje omkostninger relateret til indkøring af Køln-fabrikken, skriver NKT i sit kvartalsregnskab.

Det blev til et pænt hop i omsætningen fra 2,981 mia. kr. i tredje kvartal 2009 til 3,725 mia. kr. i 2010. EBITDA steg med 25 mio. kr. til 250 mio. kr. i tredje kvartal 2010. Til gengæld var overskuddet før skat næsten uændret – det blev til et fald på 2 mio. kr. til 105 mio. kr. i tredje kvartal 2010.

Fastholder forventninger
Især datterselskabet NKT Cables var ansvarlig for fremgangen med en organisk vækst på 25 %. EBITDA udgjorde 142 mio. kr. mod 118 mio. kr. i tredje kvartal 2009.

Nilfisk-Advance realiserede i tredje kvartal 2010 en organisk vækst på 5 % fordelt med 6 % i EMEA, 5 % på det amerikanske kontinent samt 1 % i Asien/Stillehavsområdet. EBITDA udgjorde 129 mio. kr. mod 121 mio. kr. i tredje kvartal 2009.

Sidst men ikke mindst hentede NKT Flexibles et EBITDA i tredje kvartal på 49 mio. kr., og Photonics Group reducerede driftsunderskuddet med 7 mio. kr. til nu -2 mio. kr.

På den baggrund har NKT valgt at fastholde forventningerne til resten af 2010 således, at man stadig kalkulerer med en organisk vækst på ca. 10 % og et operationelt EBITDA i niveauet 1 mia. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078