23948sdkhjf

Krüger opfører nyt vandværk i Vietnam

Med indvielse af et nyt vandværk er der sket en kraftig forbedring af drikkevandskvaliteten i de to provinsbyer Lam Son og Sao Vang samt deres opland i det nordlige Vietnam med samlet set 65.000 indbyggere.

Årsagen er det vandværk med tilhørende pumpestation og ledningsnet, som Krüger har projekteret og opført.

Projektchef Max Jensen, Krüger, har været med hele vejen og netop besøgt det lokale forsyningsselskab, Lam Son – Sao Vang Water Supply System. 

- Vi renser og desinficerer råvandet, der pumpes op fra den lokale meget siltholdige River Chu, og fordeler det. Projektet medfører, at over halvdelen af lokalbefolkningen får adgang til drikkevand fra et offentligt vandværk. Det er betydeligt mere end gennemsnittet for Thanh Hoa-provinsen, hvor de to byer ligger, siger Max Jensen.

Vandværket er dimensioneret til en kapacitet på 8.500 m3 i døgnet, men forberedt til det dobbelte.

Ud over vandværket har Krüger også leveret det 68 kilometer lange ledningsnet, der bringer vandet ud til forbrugerne fra det højtliggende anlæg. 

Projektet er lånefinansieret af Danida og gennemført af Krüger i samarbejde med Veolias afdelinger i Ho Chi Minh City og Beijing. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093