23948sdkhjf

Ny anvisning til billigere ventilationsløsninger

Forskere ved Teknologisk Institut ser på mulighederne for at installere mindre omkostningstunge ventilationsløsninger i kontorbygninger ved hjælp af modulerende ventilation. Forventer at have anvisning klar i 2011
Den nye ventilationsløsning retter blikket mod lav-omkostnings ventilationsløsninger ved renovering af eksisterende CAV-anlæg i kontorbygninger til modulerende ventilationsanlæg. Dermed adskiller den sig fra traditionelle anbefalinger til energivenlig ventilation, som har fokus på indblæsning og ventilationsaggregater som ventilatorer, motorer og pumper.

- Det, vi reelt arbejder med, er bl.a. en optimering af indblæsningssiden, hvilket vil sige indblæsningsarmaturerne og kanalopbygningen, samt reguleringsstrategien, således at indblæsningsluftmængden og indblæsningstemperaturen kan varieres i takt med behovet, fortæller teknikumingeniør på Teknologisk Institut Hans P. Olsen til Installatør Horisont.

Større anlæg giver hurtigere tilbagebetalingstid
Projektet om modulerende ventilation har til formål at gøre det billigt og attraktivt at reducere energiforbrugt til køling ved renovering af byggeri og kontorbyggeri.

- Med modulerende ventilation, forventer vi, at man vil kunne hæve komfortniveauet, samtidig med at der opnås energibesparelser. Det skal ske ved hjælp af forbedrede armaturer, der har samme gode ventilationseffektivitet i et stort indblæsningsområde, samt ved at kunne benytte nattekøling i spidsbelastningsperioder. Dette vil selvfølgelig spare energi på køleanlægget, og vil samtidigt være et væsentligt incitament til at gennemføre renoveringen, mener Hans Olsen

Køleanlæggets merforbrug opvejes flere gange i driftsperioden, idet luftmængderne reduceres, og det er muligt at køre med kølig luft udeluft.

- Vi forventer, at energibesparelsespotentialet vil være i samme størrelsesorden som ved renovering til et fuldt VAV-anlæg, men til omkostninger der udgør ca. 20 % i forhold til et VAV-anlæg! siger Hans P. Olsen.

Tilbagebetalingstiden, som opnås gennem energibesparelser, ved renovering af et CAV-anlæg til et modulerende anlæg afhænger af anlægsstørrelsen. Ved 10.000 m3 pr time er det 3,4 år, mens det ved 50.000 m3 i timen ligger nede på 2,5 år.

[b]Anvisningen skal udbredes bredt[b/]
Målet for projekt er at udarbejde en anvisning, som kan anvendes af reguleringsfirmaer, producenter af ventilationskomponenter samt endeligt installatører og ventilationsfirmaer. Som et billigt energirigtigt og besparende alternativ til traditionelle udluftningsløsninger mener bagmændene, at timingen er den rette.

- Det er f.eks. rådgivende ingeniørfirmaer, entreprenører og ventilationsbranchen som helhed. En oplagt målgruppe er de autoriserede energikonsulenter, der skal energimærke bygninger og foreslå besparelser med den hensigt at forbedre bygningers energimærke. Derfor lægges der vægt på at få projektets resultater så bredt ud i branchen som muligt, forklarer Hans Olsen.

Det PSO-støttede ELFORSK-projekt er er forankret i Teknologisk Institut, og i det konkrete projekt deltager både Velux og Dansk Metal som forsøgsvirksomheder med deres kontorbyggerier.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094