23948sdkhjf

Det offentlige skal stille grønne krav til transport

En lovændring betyder, at kommuner, regioner, stat og visse private virksomheder fremover skal stille energi- og klimakrav ved køb af biler, lastbiler og busser
Reglerne, som træder i kraft fra midten af december 2010, omfatter krav til energiforbrug, CO2-udledning og udledning af forurenende stoffer som kvælstofoxider og partikler. Formålet er at reducere luftforureningen i byerne.

- Det vil da være naturligt for en kommune, som gerne vil give dets borgere renere luft, at de fremover stiller grønne krav til indkøb af køretøjer i kommunen, så der f.eks. kommer færre partikler eller kvælstofoxider i luften. Jeg håber, at kommunerne griber denne chance for at mindske forureningen yderligere, siger miljøminister Karen Ellemann.

De private virksomheder, som bliver berørt af regelændringen, omfatter havne, lufthavne samt forsyningsvirksomheder inden for gas, el, vand, varme og post.

Renere transport over hele Europa
Tanken bag de nye regler, der gennemfører et direktiv fra EU, har på europæisk plan været at få sat gang i udviklingen af renere køretøjer ved at sikre en efterspørgsel på disse, netop ved at stille krav til det offentliges indkøb.

- Vi kan nu i fællesskab bruge det meget store samlede offentlige indkøb i EU som grøn løftestang. Det vil give bilproducenterne et markant signal og dermed give dem et meget større incitament for at udvikle renere og mere energieffektive køretøjer i fremtiden, siger Karen Ellemann.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063