23948sdkhjf

HMN Naturgas sikrer installatører millionomsætning

Samarbejde med installatører kombineret med udbetaling af kundetilskud til udskiftning af installationer gav bonus for naturgasselskabet, installatører og kunder.
Siden HMN Naturgas fremsatte ny målsætning for energibesparelser er der foretaget 8.500 nye installationer i tæt samarbejde med 300 installatører, som har omsat i omegnen af 325 mio. kr.

Naturgasselskabets gulerod har været et direkte kundetilskud på 42 øre pr. sparet kWh.

– En række energiselskaber er tilbageholdende med at inddrage tredjepart, når der skal gennemføres besparelser. De mener mange gange, at de bedst kan selv. HMN’s strategi understreger, at det betaler sig at bruge markedet og dets håndværkere og rådgivende ingeniører, siger TEKNIQ’s tekniske chef Christian Jarby til TEKNIQ.dk.

Ambitiøs målsætning indfriet
Bag den store aktivitet var HMN Naturgas’ målsætning om at spare 186 GW/h i 2010. Det tal er overskredet, idet der er realiseret energibesparelser på godt 190 GW/h.

– Havde du spurgt mig for et år siden, ville jeg have sagt, at vores mål var meget ambitiøse. I virkeligheden er det gået lettere, end vi havde regnet med, og ikke mindst fordi vi har brugt markedets egne mekanismer. Vi har i sidste fase måttet sige nej til at tilskudsstøtte mange besparelsesprojekter, siger fortæller afdelingschef Per Jensen, HMN Naturgas.

To tredjedel af besparelserne realiseret hos store kunder
På boligområdet alene er besparelsen på 60 GW/h.

– Der er i mindre omfang tale om en omlægning fra elvarme og olie til naturgas, samtidig med at der også er udskiftet mange ældre gaskedler til effektive kondenserende kedler, siger Per Jensen.

Besparelser på yderligere 130 GW/h er kommet i hus hos store kunder indenfor industrien, erhverv og offentlige bygninger.

Hvor det på boligområdet ofte er installatører selv, som stået for kundekontakten, har eksterne rådgivere i større grad formidlet projekterne, hvorefter installatørerne er blevet inddraget.
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11