23948sdkhjf

Bøvl får Bilka til at give overskuds-varmen væk

Dansk Supermarked har netop indgået en aftale med Aalborg Varme om at sende overskudsvarmen fra køleanlæggene i Bilka i Skalborg ud i fjernvarmenettet – og det endda uden beregning.

For Dansk Supermarked Group, som ejer Bilka, har beslutningen om at udnytte overskudsvarmen været en vigtig i brik i arbejdet med at sikre en bæredygtig og grønnere energi-udnyttelse.

- For os er det væsentlig at medvirke til og drive bæredygtige og miljøvenlige løsninger. Og med vores overskudsvarme kan jo vi helt konkret være med til at varme hustande op og dermed sikre, at det ikke bare går til spilde. Derfor vil vi gerne levere overskudsvarme og er glade for aftalen med Aalborg Varme, siger Lars C. Christensen, energichef hos Dansk Supermarked Group.

Gratisvarme
Aftalen mellem Dansk Supermarked og Aalborg Varme har dog den lille krølle at varmen er gratis.

Dansk Supermarked har nemlig som en konsekvens af for komplicerede regler og indberetningskrav, besluttet at forære varmen væk uden beregning i 2018.

 Hos Dansk Fjernvarme forstår man godt beslutningen om at give varmen væk og appellerer - endnu engang - til at der ændres på reglerne på området.

- De danske fjernvarmeselskaber er i fuld gang med at gennemføre den grønne omstilling, så vi får en varmeproduktion helt uden fossile brændsler. Skal vi helt i mål så omkostningseffektivt som muligt, så kræver det, at vi får udnyttet det enorme potentiale der ligger i overskudsvarmen fra industrien og de kommende datacentre, der vil kunne opvarme flere end 220.000 danske husstande, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme og forsætter,

- Det forudsætter selvfølgeligt at vi ikke lægger flere forhindringer ud end højest nødvendigt. Så når myndighederne på politikernes opfordring øger dokumentationskravene eller når skatteministeriet foreslår højere afgifter på overskudsvarmen, så må man bare sige, at de ikke render varmeforbrugernes eller klimaets ærinde., siger Kim Mortensen. 

Lidt har også ret
Den varme, der nu skal hentes ud fra Bilkas køleanlæg svarer til 18 husstandes årlige forbrug. Det lyder ikke af meget for en koncern som Aalborg Varme, der er vant til at modtage overskudsvarme fra Aalborg Portland i en noget større størrelsesorden.

Ikke desto mindre er Aalborg Varme tilfreds med aftalen.

- I Aalborg Varme tror vi på, at en bedre udnyttelse af overskudsvarme bliver en vigtig bestanddel af fremtidens fjernvarme. Vi er glade for aftalen med Bilkas varehus i Aalborg, men det er vores klare opfattelse, at de administrative udgifter det kræver at sælge overskudsvarme i dag, kan afholde mange fra at gøre som Dansk Supermarked. Resultatet er, at miljøet og landets varmeforbrugere potentielt går glip af en masse billig varme, siger Lasse P.N. Olsen, bestyrelsesformand i Aalborg Varme A/S.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098