Køling producerer lavtemperaturfjernvarme i Høje Taastrup
Af I projektet Cool District Heating skal et konsortium ledet af rådgivningsvirksomheden Cowi udvikle og afprøve nye lavtemperatur-fjernvarmeløsninger i Høje Taastrup og i Lund i Sverige.
I Danmark skal 400 forbrugere i et område på 35.000 kvadratmeter mellem Høje Taastrup Station og City 2 - med eksisterende fjernvarmenet – konverteres til lavtemperatur-fjernvarme.
Høje Taastrup Fjernvarme har tidligere prøvet kræfter med lavtemperatur-fjernvarme, så processen er ikke helt ny for dem.
Det er til gengæld konceptet med at binde fjernkøling sammen med lavtemperatur-fjernvarme.
Fjernvarmeværket har godt nok i forvejen en energicentral på Energivej, som leverer både fjernvarme og køling til tre af selskabets fire kølekunder Orbicon, Alka og Quality Hotel. Den varme, der strømmer fra centralen, er dog ganske traditionel varme med en temperatur på rundt regnet 70 grader.
Nu prøver man kræfter med lavtemperatur-varmen også.
Reducerer ledningstab
Projektchef hos Høje Taastrup Uffe Schleiss fortæller, at man i et tidligere projekt har sendt fjernvarmevand med en temperatur på 53 grader ud til 75 parceller. Det viste der sig at være god fornuft i. Ledningstabet blev meget lavere, 12-13 procent, end det er ved traditionelle varmetemperatur på godt 70 grader. Her lå det for området på 41 procent.
Nu opskalerer man lidt på størrelsen, dog ikke på temperaturen. Forventningen til projektet er den samme: et markant lavere ledningstab end de 30 procent, det ligger på i dag.
Altså fra 75 parceller til 400 forbrugere, hvor der skal installeres nye fjernvarmeunits.
Ikke umiddelbart den store udfordring. Teknologien er forholdsvis kendt. Udfordringen ligger tvært om et helt andet sted.
- Vi er gået i gang med at overtale dem til, at det er en god ide. Du har 400 forbrugere, der har fjernvarme i dag, så de kan ikke se nogen grund til, at de skal ud og investere. De kommer til at skulle sætte en helt ny unit op. I dag er de tilsluttet som én samlet forbruger. Nu skal de tilsluttes som 400 forbrugere, så de skal også betale for tilslutning, forklarer Uffe Schleiss, der fortæller at den besparelse forbrugerne opnår ved at overgå til individuel forsyning vil dække udgifterne til tilslutning og anlæg.
- Så der kommer hverken huslejestigninger eller øgede udgifter til fjernvarme, understreger han.
Høje Taastrup Fjernvarme har i næste uge et møde med de mange forbrugere, og Uffe Schleiss både tror og håber på, at grundlaget for projektet kommer på plads i løbet af foråret.
Af køl kommer varme
Projektet Cool Ditrict Heating, som har fået 30 millioner i støtte fra EU, skal altså ved hjælp af lavtemperaturfjernvarme reducere ledningstabet og derved spare på energien.
Det er i forbindelse med produktionen af lavtemperatur-fjernvarmen, at projektet får et lille tvist. Det er i hvert tilfælde her den synergi eller symbiose af varme og køl, som Uffe Schleiss går og drømmer om, skabes.
Kodeordet er samproduktion – og nå, ja solceller og varmepumper.
Høje Taastrup er allerede langt fremme med samproduktion, da man allerede i dag udnytter overskudsvarmen fra køleanlæggene i Copenhagens Markets til fjernvarme.
Nu skal en varmepumpe producere køl og varme af den energi, der strømmer fra køleanlæggene i City 2.
- Når vi producerer køling, så afføder den en varmeproduktion, som vi nu skal bruge til lavtemperaturfjernvarme. Den lidt højtravende tanke er, at solcellerne, der er installeret på taget af City 2, skal drive varmepumpen, der så leverer både varme og køl, siger Uffe Schleiss.
Fjernkølingen sendes ud til Høje Taastrups kølekunder, mens lavtemperaturvarmen sendes videre til de 400 forbrugere, der deltager i projektet.
| Den svenske del af Cool District Heating Kraftringen Energi AB har en ambition om at anlægge verdens største lavtemperatur-fjernvarmenet, der kan forsyne af en hel ny bydel, Brunnshög i Lund, der består af lavenergibyggerier. Her udvikles et nyt fjernvarmesystem, der kan håndtere exceptionelt lave temperaturer på helt ned til 40 – 45 grader til rumvarme det meste af året. Vandet skal varmes op ved hjælp af køleenergi / overskudsvarme fra forskningslaboratoriet Max IV i Brunnshög, som indeholder nogle af verdens mest kraftfulde "røntgenapparater". - Både forskningsenhederne Max IV og det endnu større European Spallation Source (ESS), der er under opførelse, kommer til at spille en væsentlig rolle som bidragsyder til fremtidens energisystem i Brunnshög. I første omgang tester vi, hvordan vi kan udnytte overskudsvarmen fra Max IV på en række bygninger i et mindre område. Når den tilstødende forskningsenhed European Spallation Source er i drift fra 2020, vil der være nok overskudsvarme til, at vi vil kunne forsyne hele Brunnshög, fortæller projektleder Göran Strandberg fra Kraftringen AB. |
Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.
