23948sdkhjf

Roskilde-virksomhed henter 40 millioner til batteriløsning

Roskilde-baserede Nerve Smart Systems har hentet 41 millioner kroner til udviklingen af deres nye batteriløsning Nerve Switch. Heraf kommer 18,4 millioner kroner fra EU-programmet Horizon 2020. Det skriver de i en pressemeddelelse.

Nerve Switch er et patentanmeldt batteri, der fungerer som en buffer mellem elnet og ladestander. Det arbejder sammen med Nerve Smart Systems højeffektive ladestandere på 350 kW. Teknologien kan skære både etablerings- og driftsomkostninger, lyder det fra virksomheden.

- Mange taler om rækkevidden af elbiler, men faktisk er det ladetiden, der burde bekymre bilejerne mest, når de står med valget mellem en elbil og en konventionel bil. Derfor investeres der kraftigt i højeffekt-ladestandere fra flere aktørers side. Frem mod 2020 forventes ladestandermarkedet at vokse med 30 procent årligt, og i 2030 forventes 30 procent af den europæiske bilpark at bestå af elbiler. Så der er et pres fra flere sider, som vil få dette marked til at eksplodere, siger administrerende direktør Jesper Boie Rasmussen.

Nerve Smart Systems er nu på udkig efter investorer til fase 2, hvor der fokuseres på produktionen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109