23948sdkhjf

Grøn Energi: Sænkningen af elvarmeafgiften skal gøres permanent

Regeringen har fra 1. maj sænket elvarmeafgiften til 255 kroner per MWh og yderligere til 205 kroner per MWh i 2020, men i 2021 stiger afgiften til 305 kroner per MWh. 

Nu har den grønne tænketank Grøn Energi foretaget en analyse, der belyser effekten af at nedsætte elvarmeafgiften for et typisk kraftvarmeværk, når der investeres i en eldrevet varmepumpe.

I analysen sammenlignes varmeproduktionspriser ved investering i henholdsvis en eldrevet varmepumpe og en fliskedel. 

Konklusionen i analysen er temmelig klar. 

- Den midlertidige afgiftslempelse er ikke nok, hvis man ønsker at udbrede kollektive varmepumper i fjernvarmen, hvis kraftvarmeværkerne har fliskedler som alternativ. Hvis målet er, at fjernvarmeselskaberne med eldrevne varmepumper skal tage næste skridt i den grønne omstilling, bør den midlertidige reduktion gøres permanent, så konkurrenceforholdet i forhold til den samlede investering er i varmepumpernes favør, siger teknisk konsulent i fjernvarmens tænketank Grøn Energi, Alexander Boye Petersen.

Tænketanken har analyseret sammenhængen mellem elvarmeafgiften og kollektive varmepumpers udbredelse i fjernvarmen med udgangspunkt i et standardkraftvarmeværk med naturgasmotor og -kedel. Tænketanken har ligeledes undersøgt påvirkningen på varmeproduktionsprisen ved et kraftvarmeværks investering i grundvandsdreven varmepumpe eller en fliskedel ud fra elvarmeafgiftens forskellige niveauer.

Hold fast i aftalte niveau
Analysen viser også, at det ikke er nødvendigt med yderligere reduktion i den samlede sats for elvarmeafgiften end de allerede aftalte reduktioner, der er givet politisk håndslag på.

- Modsat individuel opvarmning kan fjernvarmen lagre de stigende mængder strøm fra vindmøller. Udfordringen med at omsætte den grønne strøm til kollektiv, grøn fjernvarme bidrager reduktionen i elvarmeafgiften til at løse, når den er på det niveau, politikerne er blevet enige om. Sænkes elvarmeafgiften yderligere kan det tænkes at individuel el-opvarmnings konkurrenceforhold styrkes, så reduktionen får den modsatte effekt: Forringelse af fjernvarmen og dens kvaliteter i det samlede energisystem. Det er dog ikke noget vi kan sige med sikkerhed før vi får analyseret på det, siger Alexander Boye Petersen

, siger Alexander Boye Petersen.

Elvarmeafgiften indgår med stor sandsynlighed i det kommende udspil til energiforlig fra regeringen. 

Om Grøn Energi

Tænketankens medlemmer er DBDH, Grundfos, Dansk Fjernvarme, Cowi, Rambøll, DI Energi, Kamstrup, Danfoss og Logstor

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078