23948sdkhjf

Det sker: Workshop om finansiering af danske solcelleprojekter

Udenrigsministeriet afholder i samarbejde med det International Energiagenturs solcellegruppe workshop om anvendelse af dansk solcelleteknologi og finansieringsmuligheder for solcelleprojekter i Afrika syd for Sahara.
Den private sektor spiller en vigtig rolle i udbredelse af klimavenlige energiformer, som kan være med til at stimulere vækst og beskæftigelse i Afrika.

Udenrigsministeriet afholder derfor en workshop om danske solcellevirksomheders mulighed for at bidrage til udviklingen, og hvilke finansieringsmuligheder der er for solcelleprojekter syd for Sahara. Fokus er blandt andet på det nuværende og fremtidige marked for solceller for både virksomheder, institutioner og private.

Ud over deltagelse fra Udenrigsministeriet, Klima- og Energiministeriet og Energistyrelsen er virksomheder, organisationer og netværk som Velux, Dansk Industri, Gaia Solar, Grundfos, Niras og Copenhagen Cleantech Cluster blandt de inviterede.

Workshoppen er delt op i små foredrag om områdets potentiale samt danske virksomheders erfaringer og projekters finansieringsmuligheder. Forløbet er arrangeret som en rundbordssamtale.

Workshoppen afholdes d. 11. februar 2011 kl. 8:30-16:30 på Strandgade 2, København K.
Tilmelding for de inviterede virksomheder foretages her .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109