Nu løfter regeringen snart sløret for sit oplæg til det kommende energiforlig, der må forventes at indeholde en visionær grøn omstilling, så mindst 50 pct. af energiforbruget i Danmark dækkes med vedvarende energi i 2030.

Det kan gøres på mange måder og med forskellige teknologi mix - på såvel produktions- som forbrugssiden. Vi skal have mest muligt for pengene synes alle helt naturligt at være enige om.

Men mest muligt hvad?  Det er her vandene meget hurtigt kan skilles.  Den lette, men kortsigtede og ikke særligt visionære betragtning er at støtte mest mulig af den VE produktion, der har den billigste produktionspris, indtil den udgør 50 pct. af årsforbruget. Uden skelen til værdien i markedet, om vi kan bruge energien i Danmark eller om den forøger eller mindsker vores forsyningssikkerhed.

Et visionært energiforlig pøser ikke blot mere energi ind, hvor vi i forvejen har dækket vores energiforbrug, og hvor priserne i markedet er i bund, men starter også med at løse opgaven med at få dækket energiforbruget på de svære områder og i de svære perioder.

Det er her Danmark virkelig kan vise vejen frem. Vi har vist, at vi med den fantastiske udvikling i produktionsomkostninger på vindkraft kan producere en stor andel af vores VE til faldende priser. 

Vi skal selvfølgelig have mere af den billige sol- og vindenergi nu, hvor den næsten kan klare sig uden støtte, men hovedfokus må ligge på at få dækket resten af energiforbruget med VE.

En sådan nødvendig udvikling vil koste statskassen ekstra penge uanset, om det går ud på at lempe el-afgifterne for den vindkraft, der allerede modtager støtte for at få den brugt, eller det er støtte til lagre/batterier, der kan flytte el-leverancerne hen til de perioder, hvor der er brug for den.

Udover el-produktionen i de vindstille perioder vil vi fremadrettet fortsat have en stor udfordring med at få erstattet de fossile brændsler til transporten, industriens procesenergi og store dele af varmesektoren.

Her er biogas det oplagte valg, da den leveret ind i gassystemet med dets kæmpe lagre, kan tages ud præcist, når der er behov for den. Og til de svære områder som den tunge transport, industriens procesbehov, fjernvarmens spidslast samt i kombination med el-varmepumper i naturgas-forsyningsområderne.

Men er biogassen da ikke alt for dyr?  Nej - det er jo faktisk den, der kan levere den billigste VE på lige netop disse områder. Det har alle ekspertanalyser vist igennem de seneste 3 år.

Samtidig leverer biogassen også klimagas reduktion til landbruget, sikrer recirkulering af næringsstoffer fra vores organiske affald og forbedrer vandmiljøet.

Men biogassen koster vel statskassen langt mere end vind og biomasse? Nej faktisk heller ikke. I nedenstående figur 1 sammenlignes statsprovenuvirkningen for henholdsvis biogas og vindkraft anvendt til rumvarme i 2020, hvor elafgifterne reduceres til 15 øre pr. kWh for netop at anvende vindkraften.

Det giver en nettoudgift for staten på 6 øre, da landvind er støttet med 25 øre pr. kWh, mens der ved varmeforbrugerne opkræves 19 øre i energiafgift inkl. moms.  For biogas leveret via gasnettet bliver nettoudgiften tilsvarende ca. 8 øre pr. kWh, når energiafgiften inkl. moms på 32 øre pr. kWh trækkes fra de ca. 40 øre pr. kWh, biogassen får i tilskud.

For de 2 ører, der er i forskel, fås en række øvrige samfundsmæssige gevinster (eksternaliteter), der er dokumenteret til mindst 10 øre pr. kWh.

Fig. 1. Sammenligning af tilskud og afgifter til vindkraftbaseret elvarme og bionaturgasbaseret varme.

Tilsvarende kan tilskuddet på 40 øre pr. kWh til biogas sammenlignes importerede træpiller og anden biomasse, hvor afgiftsfritagelsen (incl. moms) koster statskassen 32 øre pr. kWh.

Behovet for tilskud til biogas vil falde, ligesom det er set for vindkraften. Men det kræver, at der er et marked, hvor ny teknologi kan afprøves og komme i spil.

De med energiforliget i 2012 indførte tilskud udhules løbende. Det betyder et effektiviseringskrav på 1½ pct. årligt på de enkelte biogasanlæg. I 2030 vil tilskuddet være halveret målt i faste priser, som det fremgår af figur 2.

Biogas vil kunne erstatte 50 pct.  af naturgasforbruget i 2030, hvis det nye energiforlig indeholder tre ting:

1. Klare slut- og delmål for VE-andelen i gasforbruget - f.eks.50 pct. i 2030
2. Rammevilkår, der afspejler biogassens fulde værdi på sigt
3. Investor tryghed - ingen ændringer for eksisterende anlæg

Fig 2. Værdien af tilskuddet til opgraderet biogas halveres frem mod 2030.

Artiklen er en del af temaet Klumme.