23948sdkhjf

Verdens største undervandsplov i de danske farvande

Den 200 ton tunge undervandsplov PL 3 skal forankre Nord Stream rørledningen i en rende i dansk og svensk farvand.
I dag ankommer verdens største undervandsplov PL3 til Østersøen.

Undervandsploven skal benyttes til at forankre Nord Stream rørledningen i dansk og svensk farvand.

Ved at sænke rørledningen ned under havbundens niveau sikrer man sig, at den ligger stabilt i hele dens levetid.

Stabilt forankret under havbundens overflade
Der skal pløjes flere steder på den første naturgasrørlednings 1.220 km lange rute, og det er planlagt at ske fra begyndelsen af februar til midten af marts i år.

Når man pløjer på havbunden foregår det i det store og hele på præcis samme måde, som når man pløjer landbrugsjord. Forskellen er imidlertid, at på havbunden passerer rørledningen gennem undervandsploven på et par rullekasser placeret over selve plovskæret, mens havbunden nedenunder bliver gravet væk af den fremadskridende plov.

Ved hjælp af to hydrauliske greb bliver rørledningen løftet op på rullekassen, hvorefter ploven bliver bugseret videre af Far Samson. Undervejs danner ploven en rende med en forudbestemt længde, dybde og bredde, som rørledningen synker ned i – i takt med at ploven bevæger sig fremad. Naturlige sedimentaflejringer forårsaget af bølger og strøm vil gradvis tildække det pløjede spor igen.

Ploven PL3 vejer 200 ton og er 22 m lang. Den bugseres af skibet Far Samson.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1