23948sdkhjf

Tonstung kedel løftet på plads

Nu skyder SK Forsynings halmfyrede anlæg i luften

Der blev taget første spadestik til SK Forsynings nye halmfyrede anlæg den 20. februar 2018, og her midt i maj er er byggeriet i Halsskov kommet godt i vej.

Den 44 meter høje skorsten blev rejst i mandags, mens tirsdagen blev brugt på at hejse den 11,5 MW store halmkedel ind i bygningen.

Vanskelig manøvre
Netop indhejsningen af den store kedel var lidt af en vanskelig manøvre, som blev udført af BMS.

- Kedlen bliver leveret i to meget store stykker, som skal løftes på plads af meget stor kran, siger Energichef i SK Forsyning Carsten Lunde. 

Den ene del af kedlen, der leveres af Euro Therm– konvektionsdelen – vejer 38 tons og den anden del – selve kedlen – vejer 42 tons.

SK Forsyning brugte derfor hele tirsdagen på at lave de to løft. Formiddagen blev brugt på at gøre klar, mens BMS ud på eftermiddagen påbegyndte de to løft.

Kan komme videre
Der er blevet arbejdet på højtryk siden efteråret med de forberedende arbejder, som skal til, før det færdige varmeværk kan levere varme til kunderne. Nogle af de store opgaver har været at få trukket ledninger tværs over Korsør Havn, ligesom der er lagt en forbindelsesledning, som skal forbinde det nye fjernvarmenet på Halsskov med det eksisterende net i Korsør.

Med både skorsten og kedel på rette plads kan byggeriet af varmeværket komme videre, sådan at det bliver klart til at forsyne beboere på både Halsskov og Korsørsiden til fyringssæsonen.

- Projektet i sin helhed er til stor gavn for både nye og eksisterende fjernvarmekunder, idet vi sikrer en bedre og mere stabil og robust drift med to værker og opnår større sikkerhed imod prisstigninger. Endelig vil projektet spare miljøet for store mængder CO2, da vi fortrænger fossile brændsler med det nye værk, afslutter Carsten Lunde.

 

Artiklen er en del af temaet Video & Billedserier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094