23948sdkhjf

Blandet modtagelse af ’Energistrategi 2050’

Flere interesseorganisationer er kommet med deres vurdering af regeringens strategi for udviklingen af den danske energisektor, 'Energistrategi 2050'. Energy Supply giver her et overblik.
Den nyligt fremlagt ’Energistrategi 2050’ indeholder en vifte af initiativer, som skal øge brugen af vedvarende energi i den danske energisektor. En kraftig udbygning af vindkraft, biomasse og biogas over de kommende 10 år er kendetegnende for strategien, som har til mål at gør Danmark uafhængig af kul, olie og gas i 2050.

Det har affødt reaktioner fra centrale organisationer og aktører på området. Energy-Supply giver her et overblik.

Vindmølleindustrien fyldt med lovord
Vindmølleindustrien, interesse- og brancheorganisation for vindmøllefabrikanter, energiselskaber og en bred skare af underleverandører og rådgivere på vindenergiområdet, ser mange positive aspekter ved energistrategien.

Der er blandt andet rosende ord til den omfattende satsning på vindmøller på lands og til havs både på kort og langt sigt.

Et af Vindmølleindustriens få anker er, at vindenergiens potentiale undervurderes.

Vindmølleindustriens vurdering af Energistrategi 2050 .

Fjernvarmen efterlyser konkrete initiativer
Dansk Fjernvarme ser ligeledes positive elementer i strategien. Dog efterlyses konkrete tiltag, som skal bane vejen for de gode intentioner.

Det betegnes som positivt, at der satses mere på biomasse samt at hvile-i-sig-selv princippet opgives til fordel for større aftalefrihed.

Til gengæld efterlyser organisationen en ændring af den samfundsøkonomiske kalkulationsrente for at investeringer i store vedvarende energiprojekter, som geotermi, solvarme i stor skala m.v. skal blive til noget. Samtidig vækker det undren, at fjernkøling ikke er en del af udspillet.

Dansk Fjernvarmes samlede kommentar findes her

Godt og skidt - men mest skidt
Dansk Industri bakker op om den grønne omstillingen samt en diskussion af afgiftsystemet på klima- og energiområdet.

Derimod er det en central anke, at strategien bør tage større hensyn til konkurrenceevnen. Samtidig advarer DI om en ensidig satsning på grønne industrier på bekostning af andre sektorer.

Her kan du læse mere om DI's vurdering.

Kritik af afgifter
Mest kritisk overfor elementerne i strategien er Dansk Erhverv.

Udsigten til øgede energiafgifter får en hård medfart. Blandt andet kritiseres det forhold, at energiafgifterne også rammer de grønne energiformer.

En uddybende kommentar findes her .
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.282