Assens Forsyning barsler med nye teknologier til spildevandsrensning
Af En trediedel af 43 millioner kroner.
Så mange penge har Assens Forsyning, Grundfos og Krüger hentet til projektet HigherEnvironmental Performance in Waste Water Systems, Hepwat.
Det er MUDP under Miljøstyrelsen, der synes at projektet var så god en idé, at man besluttede at kaste lidt millioner i retningen af Assens Forsynings renseanlæg på Sydvestfyn.
- Vi skal afprøve nye teknikker indenfor spildevandsrensning på Gummerup Renseanlæg og i dele af renseanlæggets spildevandsledninger, forklarer projektleder Jan Eilsø Nielsen fra Assens Forsyning.
LiveLab for-løber for nyt renseanlæg
Når Assens Forsyning og partnere netop har valgt at teste nye teknologier i et såkaldt LiveLab på Gummerup Renseanlæg, så er det fordi LiveLab’et og de nyskabende resultater, man forhåbentligt kommer frem til, er forløberen for de teknologier, der skal diktere design og funktionalitet i Assens Forsynings nye renseanlæg, der skal tages i brug i 2020/2021.
- Håbet er jo, at vi kan dokumentere, at de teknikker, vi tester i LiveLab’et, kan lade sig gøre, siger Jan Eilsø Nielsen.
Hvis det lykkes, betyder det, at det nye anlæg fødes med de sidste nye landvindinger inden for spildevandsrensning.
Livelab'et blev projekteret i foråret 2017 og blev taget i brug i maj 2018.
Bakteriekulturer & svovlbrinte
Men hvad testes man så i sådan et LiveLab, der er placeret i flytbare containere og siloer på Gummerup Renseanlæg?
- Krüger og Grundfos vil selvfølgelig teste en del af deres løsninger. Vi tester blandt andet på svovlbrinten i de afskærende ledninger, for at se om vi på nogen måde kan undgå det, og hvad man kan og skal gøre for at undgå det, fortæller Jan Eilsø Nielsen.
Han fortæller, at der også skal undersøges, om man på nogen måde kan styre vandstrømmene i bassinerne og på den måde undgå udledning til vandløbene, for eksempel i forbindelse med regnvejr.
- Det, vi ser på i øjeblikket er anammox-processen. Her har vi en bakterieform, der kan omsætte kvælstof på en anden måde end de bakterier, vi normalt bruger. Nu må vi se om det anlæg, vi har bygget er i stand til det eller ej.
Alle disse fysiske tests og forsøg vil blive bundet sammen i en integrerede styring og overvågning, hvor data fra sensorer i rør og pumper bliver indsamlet og analyseret, og hvor de forskellige processer til opsamling og behandling af spildevandet interagerer og retter sig ind efter hinanden.
Spildevand fra sygehuse
En af de bakterier, der også skal en tur forbi Gummerup Renseanlæg er en ganske special bakterie, der i en biologisk rensemetode kan opgraderes og fjerne patogener i spildevandet.
Rensemetoden er allerede testet ved Herning Vand. Her har man i et samarbejde med Teknologisk Institut, DTU, Krüger, Aarhus Universitetshospital, Hillerød Forsyning og DNV Gødstrup udviklet og testet den biologiske metode til rensning af spildevandet for genstridige medicinrester.
- Det bliver spændende at se, hvad resultatet bliver her hos os. Vi har ikke noget supersygehus, så sammenlignet med Herning bliver resultatet anderledes, men vi kan få afdækket scenarier nok til, at vi kan anbefale hvad man skal gøre i fremtiden, siger Jan Eilsø Nielsen.
Der har tidligere på årets været en debat om, om man skal rense spildevandet for medicinrester på sygehusene eller på renseanlæggene.
Konklusionen på projektet ved Herning Vand blev, at det bedste sted at rense for medicinrester er på renseanlægget. Den konklusion har Jan Eilsø Nielsen taget til sig - allerede inde resultatet af testen i Gummerup foreligger.
- Renseanlæggene skal rense for medicinrester. Vi har allerede anlæggene og ekspertisen og så kommer langt størstedelen af medicinrester i spildevandet fra de private hjem. Man bliver i dag sendt tidligere og tidligere hjem fra landets sygehuse med en pose medicin i hånden. Det udskilles i de private hjem. Hvis du renser på sygehuset, renser du ikke for det hele, siger han.
Nyt anlæg i 2020/2021
Assens Forsyning og partnere har siden maj testet de forskellige teknologier i Gummerup. Derfor er det også alt for tidligt at sige noget om resultaterne.
- Det er stadig i sin vorden. Resultaterne er marginale, men vi skulle meget gerne blive klogere i løbet af efteråret, siger Jan Eilsø Nielsen.
Assens Forsyning vil fortsætte med at teste på LiveLab indtil april næste år, hvor resultaterne samles i en rapport.
Og så vil det jo vise sig, hvilke teknologier det nye renseanlæg fødes med, når det ser dagens lys engang i 2020/2021.
|
Om LiveLab i Gummerup Projektet gennemføres af Assens Forsyning, Grundfos, Krüger, Danmarks Tekniske Universitet (DTU Miljø), Artogis, Konsulentfirmaet Ivan Häuser og Bassi Consulting (Frankrig). Assens Forsyning har taget LiveLab’et i brug i maj 2018 Der har været Åbent Hus på Gummerup Renseanlæg og LiveLab’et den 15. juni 2018. Den 27. august inviterer Assens Forsyning og projektgruppen branchen til at kigge forbi og se giraffen. Assens Forsyning forventer at investere 200 millioner kroner i det nye renseanlæg ved Assens By. |
Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.
