23948sdkhjf

Esscano Power rykker til Indien

I samarbejde med indiske Deccan Mechanical & Chemical Industries har Ballerup-firmaet Esscano Power oprettet Joint Venture selskabet DEMECH- Esscano Power India.
I flere år har Esscano Power udbygget det internationale engagement og øget salget, blandt andet i Sydamerika og Fjernøsten.

På trods af øget kundefokus stod det klart, at firmaet ikke selv kunne opnå det fulde udbytte af potentialet på vækstmarkeder som Indien:

- Det stod os tidligt klart, at vi på trods af vore stærke kompetencer og know-how, ikke med egne folk på tilfredsstillende vis ville kunne afdække og bearbejde et så fantastisk vækstområde som Indien, siger adm. direktør i Esscano Power, , Kim Bovien.

Perfekt match
Efter i længere tids dialog med flere indiske virksomheder kom aftalen om et Joint Ventur i stand med Deccan Mechanical & Chemical Industries, som ønskede at indlede samarbejde med en innovativ, europæisk, virksomhed indenfor spjældsystemer:

- Vores vurdering mundede ud i at Esscano Power var de mest kvalificerede, som en virksomhed der gennem en årrække med stor succes har fremstillet og leveret spjæld til komplicerede industrielle anlæg, som nu er i drift i det meste af Verden, forklarer Mr. K.E. Natu adm. direktør i Deccan Mechanical & Chemical Industries.

DEMECH’s kontakter og kunder i energisektoren ventes at give det nye selskab adgang til et stort og interessant salgsområde.

Dansk design og indisk produktion
DEMECH- Esscano Power India, som ejes 50/50 af parterne og har domicil i Pune ved Mumbai, er allerede er sat i gang. Selskabets målsætning er i første omgang at markedsføre og sælge spjældprodukter, designet i Danmark, men fremstillet i Indien.

- I løbet af denne første periode skal vi levere know-how, oplæring, teknologi og produkttræning af vore indiske kolleger, både her i Danmark og i Indien, således, at JV-selskabet kan blive tilført samme designmæssige kompetencer, som findes hos os i dag, forklarer Kim Bovien, og uddyber:

- Hensigten er på sigt at JV-selskabet selv kan designe og få fremstillet spjældprodukter til kunder og kraftværksprojekter i Indien og eventuelt også senere til andre markeder. Design- og kvalitetskontrol skal dog fortsat foregå hos os her i Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078