23948sdkhjf

Rapport: Interessen for varmepumper er stigende

Mere end halvdelen af de danske forsyningsvirksomheder forventer at investere i varmepumper indenfor de næste 4-5 år.

Om undersøgelsen: 

36 forsyningsvirksomheder har deltaget i undersøgelsen.

Her har 25 varme som forsyningstype; seks har varme og el; tre har el og to forsyningsvirksomheder har henholdsvis el & gas og varme, el & gas. 

Fleksibilitet er nøglen til fremtidens integrerede energisystemer er en del af undersøgelserne Fremtidens teknologier i danske virksomheder.  

Her har Teknologisk Institut taget en temperaturmåling på fremtidens teknologi, som den ser ud i de brancher, der er nøglen til produktion, energiforbrug og byggeri i Danmark.

Det viser rapporten Fleksibilitet er nøglen til fremtidens integrerede energisystemer, hvor Teknologisk Institut har spurgt 36 danske forsyningsvirksomheder om deres forventninger til fremtidens energiforsyning. 

- Forsyningsselskabernes planer viser et behov for at opretholde forsyningssikkerheden og stabilisere den grønne energiforsyning. Andelen af fluktuerende - ufleksibel - vedvarende energi fra sol og vind er stigende, men denne forsyning er selvsagt direkte koblet til mængden af sol og vind og dermed ustabil. Her vil varmepumper kunne levere et stabilt bidrag af grøn energi til forsyningsvirksomhederne, siger centerchef Frank Elefsen, Teknologisk Institut i en pressemeddelelse.

Ifølge undersøgelsen forventer forsyningsvirksomhederne især at investere i varmepumper - både varmepumper i sig selv, integrerede varmepumper med termisk lagring eller solvarme og biomassebaserede anlæg, som er integrerede med varmepumper.

Ud over investering i varmepumper, forventer forsyningsvirksomhederne også at investere i termisk lagring samt digitalisering. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.107