23948sdkhjf

Nukissiorfiit tester danske husstandsmøller

Møllerne skal bidrage til energiforsyningen i bygderne

Til efteråret sætter det grønlandske forsyningsselskab Nukissiorfiit to mindre møller op i Sisimiut.

Formålet er høste mere viden og erfaring med vindmøller i det til tider hårde arktiske klima – Håbet er at de på sigt kan fungere som et bæredygtigt supplement til energiforsyning i bygderne.

Det oplyser forsyningsselskabet på sin hjemmeside.

Fra Skjern til Sisimiut
Der opstilles to husstandsmøller ved området omkring Tech College Greenland – KTI Sisimiut i daglig tale.

Møllerne har en højde på omkring 25 meter over terræn. De har en maksimal effekt på 25 kW og forventes at producere 80-140MWh per mølle, per år.

Til de to møller etableres en arbejdsvej for opstilling og senere servicering af møllerne. Ligeledes trækkes et elkabel mellem møllerne og nærmeste netstation.

Den ene af møllerne komme fra Skjern, hvor Solid Group producerer sine husstandsmøller.

- Det er et enormt spændende projekt, fordi det Grønlandske klima er helt specielt med hensyn til sne, is og de temperaturer, som vores SWP-25kW-vindmølle skal operere under. Selvom det er første gang, vi opsætter en vindmølle i Grønland, håber vi, at det ikke bliver sidste gang, skriver Solid Group på sin hjemmeside.

Leverandøren af den anden mølle er Viking Wind, oplyser direktør hos Viking Wind Ulrik Høgenhaven til Energy Supply.

En del af bygdevindmølletestcenter
De to husstandsmøller opstilles altså nær KTI Sisimiut og bliver en del af Sisimiut Bygdevindmølletestcenter

Efter opstillingen vil Nukissiorfiit løbende vurdere, hvordan møllerne fungerer under de noget køligere himmelstrøg.

Hele projektet gennemføres med bistand fra KTI Sisimiut, der vil bruge både etableringen og driften af vindmøllerne i deres undervisning af skolens elever. Lige ledes har DTU Artek hjulpet til med teknisk viden samt vibrationsmålinger. Det vil desuden være muligt for Center for Arktisk Teknologi at udføre yderligere undersøgelser og målearbejde i forbindelse med vindmøllernes drift.

Møllerne skal, sammen med andre vedvarende energikilder, være med til at omstille energiproduktionen i Grønland til en mere grøn produktionsform. Forsøget skal ses som et led i Nukissiorfiits strategiske arbejde for at opnå 100 procent vedvarende energi i 2030.

Artiklen er en del af temaet Husstandsmøller.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087