23948sdkhjf

SKI offentliggør ny tidsplan for udbud

Cirka 20 udbud, herunder på elektricitetsområdet og for biler og elbiler, er klar til at blive igangsat i løbet af de kommende 12 måneder.
SKI har netop offentliggjort en opdateret tidsplan for igangsættelsen af ca. 20 udbud, herunder 11 af de aftaler, der blev opsagt omkring årsskiftet.

De 20 nye rammeaftaler vil træde i kraft i perioden 15. juli 2011 - august 2012 og følges op af en ny række udbud i løbet af 2012. Tidsplanen for disse offentliggøres i august:

- Udbuddene i første bølge er prioriteret efter dels kundernes efterspørgsel, dels udbuddenes kompleksitet i forhold til at tilvejebringe de nødvendige kompetencer og ressourcer internt i SKI, siger Signe Lynggaard Madsen, der er konstitueret adm. direktør i SKI.

Vil genskabe tilliden
SKI opsagde i begyndelsen af januar 16 indgåede rammeaftaler, fordi Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen havde fastslået, at aftalerne ikke levede op til EU’s udbudsregler.

SKI indledte herefter et kursskifte, der har til formål at sikre juridisk uangribelige, letanvendelige og effektive rammeaftaler.

Samtidig offentliggjorde SKI´s ejere – Finansministeriet og KL – en ny ejerstrategi med fokus på, at SKI´s virke og rammeaftaler skal sikre betydelige gevinster i form af billigere og enklere indkøb kunderne:

- Det er vigtigt for SKI at genskabe tilliden til omverdenen, og at man som kunde og leverandør ved, hvornår SKI´s aftaler igen er tilgængelige på de områder, hvor aftalerne er blevet opsagt, siger Signe Lynggaard.

Læs mere om udbuddene på www.ski.dk
Læs mere om: SKI
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078