23948sdkhjf

Vestas vil hente penge i pensionskasser

Stigende interesse i at investere i vindmøller får Vestas til at pege på pensionsselskaber som fremtidens storinvestorer i vindmølleprojekter.
En investering med højt afkast og stor sikkerhed. Det er kendetegn, som ifølge Vestas adm. direktør Ditlev Engel skal få pensionskasser til at skyde milliarder i vindmølleprojekter.

Han melder om øget interesse i skyde penge i vindmøller og dermed bidrage til de omfattende investeringer, som udbygning af vindmølleparker kræver. Forklaringen er bl.a., at vindmøllegiganten kan fremvise tal der viser, at vindenergien giver et sikkert afkast:

- Vi kan vise, at de 31.000 megawatt vindmøller, vi overvåger, de leverer varen. Ikke noget med, at ’vi håber’ og ’måske, men vi kan vise resultater. Det eneste, vi ikke kan garantere, er vinden, men vi er blevet bedre til at opstille vindmøllerne de rigtige steder. Så det er ikke forkert at sige, at der er en blåstempling af vindmøllerne som en forudsigelig leverandør af energi, siger Ditlev Engel til Børsen.

Pensionskasser kræver garantier
Pensionskassernes interesse i vindprojekterne ses senest med PensionDanmark og PFA køb af halvdelen af Anholt Vindmøllepark af DONG for ca. 6 mia. kr. Selskabet har også tidligere anvendt finansieringsmodellen.

For pensionsselskaberne er det dog afgørende, at de er sikre på at få det ventede afkast af vindinvesteringerne, før der for alvor satset på området:

- Det er helt afgørende for investeringen, at der er et stabilt, forudsigeligt afkast, som ligger væsentligt over obligationsrenten. Derfor er det ekstremt vigtigt, at der er en statsgaranti på afsætningsprisen, siger , investeringsdirektør i PensionDanmark, Claus Stampe.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.159