23948sdkhjf

Mini MR-scanner optimerer renseanlæg

Driftslederen kan klare problemerne med en tynd pind, når renseanlægget får problemer med gennemstrømningen

Ved Skagen Renseanlæg står en metalkasse markeret med en hvid rune på rød baggrund. Tveskaeg hedder den særlige sensorløsning, som automatisk overvåger udviklingen i anlæggets rådnetanke og ikke fylder mere end cirka 75 x 80 x 25 centimeter.

- De tal, den viser for anlægget, stemmer overens med de laboratorieresultater, som Skagen Renseanlæg får lavet sideløbende, siger Ole Jensen, stifter og direktør i Nanonord i Aalborg, som har udviklet den særlige sensorteknologi i Tveskaeg. Han tilføjer, at de målinger, som forsyningen får foretaget, er standardprocedure for at give en ekstra sikkerhed på det vigtige område.

Tveskaeg, som blot er en af Nanonords forskellige sensorløsninger, er helt kort forklaret en miniatureudgave af en MR-scanner, man kender fra hospitaler. Firmaets særlige NMR (Nuclear Magnetic Resonance) online måleteknologi, måler resonans fra atomkernerne i de forskellige stoffer, der passerer igennem apparatet. Dermed kan sensoren måle stoffer med større nøjagtighed end tidligere.

Ud over spildevandsfeltet har Nanonord også sensorlæsninger målrettet skibsfart, fødevarer og det atomare område.

Klarer problemerne med en pind
Versionen af Tveskaeg, som i dag sælges til rensningsanlæg, har fået foretaget en vigtig ændring i forhold til den første udgave. Hvor ventil og pumpe tidligere var indbygget, skal disse dele nu monteres eksternt mellem sensorløsningen og renseanlæggets rørsystem, så væsken nu føres direkte ind i og igennem Tveskaeg.

Brugeren kan selv klare sammenkoblingen, eller Nanonord kan stå for det.

Forklaringen på ændringen er ganske enkelt, at ventildelen og dermed gennemstrømningen ofte blev stoppet, når store emner, som ikke skal skylles ud i toilettet, tager turen via kloaksystemet og dermed til renseanlægget og Tveskaeg.

- Inde i kammeret virker det og har hele tiden gjort det. Stopper den eksterne pumpe til, så kommer der stadig en alarm som ved den gamle udgave. Nu kan driftslederen løse det med en pind! Han stikker den bare igennem og fjerner det, der sidder i vejen og blokerer tilstrømningen, forklarer Ole Jensen.

Nanonord har solgt et halvt hundrede sensoranlæg inden for alle felter indtil nu. Men alene på spildevand- og biogasfeltet står firmaet overfor et marked med et kæmpe potentiale. I Danmark anslår Ole Jensen, at der er nogle hundrede større anlæg på 1 MW og op efter, som med fordel kan investere i en af firmaets Tveskaeg-enheder. Og i den størrelse anlæg kan en udgave til spildevand- og biogas i stifterens optik være realistisk, da de ligger i hundredetusind kroners-klassen.

Løfter man blikket og ser på Vesten som helhed, er potentialet på et helt andet leje med mange tusind sensorløsninger.

Flere spændende ting på vej til forsyningsfeltet
Nanonord har netop afsluttet et projekt i samarbejde med Krüger samt Billund Energi, Aalborg Forsyning, SK Spildevand om netop udvikling af NMR online måleteknologi.

Det er tiltænkt brug på renseanlæg, samt at udvikle styringer baseret på disse målinger til brug for energioptimering - både som øget biogasproduktion og som forbedret kvælstofomsætning med anammox processen.

Parterne har netop afsluttet rapporten, og det er med Ole Jensens ord ’spændende’, men - medgiver han - det kan tage nogen tid, inden det bliver kommercielt.

Kan skimte gennembruddet – og overskuddet
Med produkterne på vej ind flere steder i forsyningssektoren, og med de mange andre segmenter, Nanonords løsninger kan anvendes i, er selvtilliden i orden i teknologifirmaet.

Følelsen går igen hos storaktionæren J. Lauritzen Fonden, som sammen med Ole Jensen netop har besluttet at investere yderligere i firmaet. 15 millioner kroner i år, og yderligere 10 millioner kroner i 2019.

Med de nye ressourcer i ryggen tror parterne på, at man kan komme det sidste stykke og skabe overskud på bundlinjen om tre år. Når vækst-snebolden så ruller, vil der også komme flere folk til. Forventningen er, at de nu 10 ansatte skal have 15 ekstra kolleger over de kommende år.

Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094