I oktober fremlagde regeringen sit luft- og klimaudspil ”Sammen om en grønnere fremtid”. Udspillet blev slået stort op, ambitionerne var høje og smilende fra ministrene brede. Og der står også mange fornuftige ting i planen. Det er ikke problemet. Det er derimod alt det, der ikke er nævnt, og her mangler der desværre både ambitioner for både den tunge transport, flytrafikken, bæredygtige flydende brændstoffer og visioner for jernbanen.

Ret skal være ret: Regeringens klima- og luftplan er isoleret set rigtig fin. Det forstået således, at tiltagene i planen er en god begyndelse – en begyndelse til en videre proces, der skal blive til noget mere. Der er så at sige gode toner i den, men melodien mangler.

Det er positivt, at der er tiltag rettet mod busser, taxaer og grønne firmabiler i planen. Der er brintbusser på vej til Danmark, og de første brintaxaer kører allerede i Københavnsområdet. Flere store virksomheder har efterlyst rammevilkår, der gør det lettere at investere i grønne firmabiler, og det tager udspillet et langt stykke hen ad vejen hånd om.  

Men med transportsektoren som den grønne omstillings evige smertensbarn, er det af vital betydning at øge indsatsen mere, end regeringen gør. Ikke mindst af klimahensyn, men også på grund af den luft- og støjforurening, der hvert år koster i hundredetusindevis af mennesker livet i Europa. Transporten er blandt den grønne omstillings største udfordringer, og desværre er der som nævnt en lang række områder, der glimter ved deres fravær i regeringens plan. Blandt de vigtigste kan nævnes:

Tung transport: Bortset fra bybusserne er den tunge transport ikke nævnt med et ord i klimaplanen. Det til trods for, at der her er potentiale for at skifte køretøjer ud langt hurtigere end med personbiler og ikke mindst opbygge infrastrukturen langt mere målrettet. Bare inden for de seneste måneder er der introduceret brintdrevne 0-emissionslastbiler fra Hyundai og Nicola, der i første omgang skal på vejene i Norge og Schweiz i tusindvis. Danmark er i en stærk position til at følge efter, og der bør introduceres langsigtede incitamenter, der kan skabe grobund for, at dansk erhvervsliv kan investere i klimaneutrale transportløsninger til de tunge transportopgaver.

Jernbane: Måske mest overraskende er der i klimaplanen ingen nye tiltag på jernbaneområdet. Udover de allerede aftalte elektrificeringer af hovedstrækningerne ligger regeringen således op til, at en meget stor del af de danske jernbaner fortsat skal være afhængig af dieseldrevne tog. I Norge og Storbritannien er man allerede langt med planerne for 0-emissionsdrift på de ikke elektrificerede strækninger, i Hamburg er de første brinttog sat i drift med passagerer, og i Slesvig-Holsten er et større 0-emissionsudbud p.t. i gang. Klimagevinsterne på jernbanen er lette og billige at høste i forhold til for eksempel meget af den lettere vejtransport. Så det er oplagt, at også Danmark får lagt en plan for at få diesel erstattet med grøn energi – også de steder hvor køreledninger ikke er en realistisk mulighed.

Luftfart: Flytrafikken vokser eksplosivt, og har alene over de seneste 10 år fået en voksende økonomisk betydning i Danmark og Europa. Vi flyver mere og mere, og det er næppe realistisk for alvor at reducere trafikmængden. Men i takt med trafikken vokser også klimabelastningen kraftigt, og i det lys kan det undre, at heller ikke dette område er nævnt med et ord i regeringens plan. Svaret er nemlig hverken at lade stå til, som regeringen lægger op til, eller blindt indføre afgifter på luftfarten. I stedet skal vi i gang med at producere bæredygtige brændstoffer, der kan erstatte de fossile. Med de potentielt enorme vindressourcer i Nordsøen står Danmark i en stærk position til at producere CO2-neutralt flybrændstof baseret på CO2 og brint, men det kræver et stærkt statsligt engagement at komme i gang. I det hele taget er netop området for CO2-neutrale flydende brændsler af den type, altså produceret på el frem for biomasse, et kæmpe dansk udviklingsområde til også skibstrafik og tung transport. Disse såkaldte elektrofuels bør derfor være en central del af både energi og klimapolitikken, og dermed også stå centralt i en aftale om klimaplanen.  

Danmark står med rigtigt gode kort på hånden for at blive et land, hvor vi implementerer grønne løsninger over hele transportsektoren, men det kræver investeringer og engagement. De grønne løsninger findes allerede, men vi skal udvikle og forbedre dem, så de når en storskala, hvor produktionen er levedygtig. Det går desværre for langsomt, og med luft- og klimaplanen i sin nuværende form, ser det ikke ud til at ændre sig. Og det er ærgerligt, for uret tikker, teknologierne findes, og vi er blandt verdens bedste til at udvikle dem. Togdrift, tung transport og luft- og skibsfart er store udfordringer, men byder ligeledes på store muligheder – derfor er den en bunden opgave i de fremadrettede forhandlinger at få dem med. Gør vi det rigtigt, har vi potentiale til en succes for både klimaet og for dansk eksport og erhvervsliv.

Artiklen er en del af temaet Klumme.