23948sdkhjf

Året der gik: Her er de mest læste

Energikæmper fusionerede
Et af Danmarks største energiselskaber så dagens lys i løbet af 2018. Det skete da Eniig og SE fusionerede og blev til Norlys.

270 danskere gik off-grid
270 danskere gik sammen om at skabe Danmarks først off-grid landsby. Her vil de selv producere al den el og varme, de forbruger og opsamle og rense eget drikkevand - og rense eget spildevand

Navnet på landsbyen er Grobund og den vil - om alt går vel - blive etableret på en smukt beliggende grund med udsigt til Kattegat nær Ebeltoft Færgehavn.

Kasper kan gemme solenergien i op til 18 år
Et forskerhold ved Chalmers University of Technology i Sverige er tæt på at have udviklet en ny teknologi, hvor man ved hjælp af et særligt molekyle i væskeform kan opbevare solenergi i op til 18 år.

Den danske professor Kasper Moth-Poulsen leder forskningsgruppen. 

Kedelekspert gik konkurs
Varmodan, der beskæftiger sig med design og produktion af brænderfyrede kedelanlæg, måtte i januar smide håndklædet i ringen og indgive en konkursbegæring til skifteretten.

- Bestyrelsen og ledelsen i Varmodan A/S har ikke set mulighed for fremadrettet positiv drift af selskabet. Derfor har man valgt den ansvarlige vej, som er at stoppe nu, siger administrerende direktør hos AEA Kim Jørgensen, der på tidspunktet for konkursen sad med 57 pct. af aktiviteterne i Varmodan.

Ruth og Tordenskiold stævnede ud
Efter mange års udvikling lykkedes det Ruth Bloom at hente den sidste sjat penge hjem til søsætning og to års test af halvskalaudgaven af bølgeenergianlægget Tordenskiold fra Crestwing.

Dermed kunne Ruth Bloom bare vente på en dag med stille vejr, så Tordenskiold kunne bugseres til sit bestemmelsessted. Det skete den onsdag den 5. december 2018.

Vandværk løb tør for vand og indførte vandningsforbud
Forårets og sommerens hedebølge gjorde behovet for vand presserende.

Det betød at forbrugerne ved Døjringe Vandværk ved Sorø allerede i starten af juni havde brugt så meget vand i en weekend, at vandværkets pumper ikke kunne følge med.

Vandværket indførte derfor totalt vandingsforbud.

Brand satte energianlæg ud af drift
Den femte november 2018 udbrød der brand på Vestforbrændings anlæg i Glostrup. Branden opstod under opskæring af en tank, hvor der gik ild i tanken.

Siden har anlægget ligget helt eller delvist stille, men er godt på vej til at være i fuld drift igen.

Ny brændselscellefabrik så dagens lys
Nystiftede Blue World Technologies holdt i slutningen af november reception. Her løftede man sløret for planerne om en storskala brændselscellefabrik på Aalborg Havn.

Der skal udvikles og produceres methanol-brændselsceller til biler og andre køretøjer.

Produktionen startes helt eller delvist op i løbet af 2019.

Kedelleverandør under frivillig likvidation
Ved årsskiftet 2017/2018 blev kedelleverandøren Passat Energy taget under frivilling likvidation. Det skete efter et særdeles dårligt regnskab for 2016. Med udgangen af januar blev selskabet erklæret konkurs – blot for i marts måned at genopstå med den tidligere servicechef i virksomheden Torben Hansen ved roret.

Ny direktør sendte energichefen hjem
Efter mindre end en måned på posten måtte den nye administrerende direktør hos ARC Amager Ressource Center, Jacob Hartvig Simonsen sende energichef Dan Fredskov hjem.

Det skete efter en intern undersøgelse, der var sat i værk efter Kommunen.dks afsløringer at, at selskabet havde indgået ulovlige kontrakter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104