23948sdkhjf

Samme producent bag otte havarerede husstandsmøller

Husstandsmølleproducenten KVA Vind har stillet 67 møller op i kommunerne Frederikshavn, Hjørring og Brønderslev i Nordjylland. Af dem er otte møller svarende til 12 pct. havareret få år efter de er stillet op.

Det er alt for mange, siger teknisk konsulent hos Danmarks Vindmølleforening, Strange Skriver til Nordjyske.

Stifter af KVA Vind Kurt Østergaard har ikke ønsket at tale med Nordjyske. Han skriver dog i en mail:

- Jeg kan ikke give dig konkret svar på hver enkelt mølles problem, og hvorfor de er havareret. Men de små møller har en meget hurtigløbende rotor, og den mindste ubalance heri kan skade møllen. Det har været hovedårsagen til, at møllerne hos KVA Vind og andre mølletyper er havareret.

Flere af de havarerede møller har fået foretaget service af KVA Vind Service, der servicerer de mølle-ejere, der ønsker at få efterset deres møller af faglærte folk.

Også på det punkt rettes der skarp kritik af virksomheden med beskyldninger om, at service ikke udføres ordentligt, med eksempelvis løse bolte til følge. Den del af kritikken har Kurt Østergaard dog ikke ønsket at svare på.

Strange Skriver påpeger, at det i tilfælde af havari ikke kun er producenten, der står med ansvaret. Sælger af møllen har et medansvar, da sælger skal rådgive kunden om for eksempel placering. En forkert placering kan forårsage unødig slitage på møllerne.

Det oplyses ikke hvem, der har solgt KVA-møllerne til mølle-ejerne.

Artiklen er en del af temaet Husstandsmøller.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078