23948sdkhjf

Forsyningstilsyn giver varmekunder ret

En gruppe af forbrugere hos Viborg Fjernvarme har klaget over, at varmeselskabet ikke har overholdt reglerne i forbindelse med en varsling om en stigning i varmeprisen.

Nu har Forsyningstilsynet givet forbrugerne medhold.

Det skriver Viborg Folkeblad.

- Torsdag eftermiddag 10. januar modtog Viborg Fjernvarme svar fra Forsyningstilsynet vedrørende klagen over, at vi har varslet prisstigninger i 2019 med for kort varsel. Forsyningstilsynet vurderer, at takststigningerne skulle have været varslet med tre måneders varsel, skriver Viborg Fjernvarme på sin hjemmeside.

Forbrugerne har klaget over, at de først den 20. december 2018 fik besked om prisstigningerne med betaling af første rate med de nye takster den 10. januar 2019.

En diskussion om datoer
Mens forbrugerne mener, at de først har fået kendskab til prisstigningerne den 20. december, forholder det sig anderledes hos Viborg Fjernvarme.

Her påpeger selskabet, at man allerede den 23. november 2018 indberettede prisstigningen til Energitilsynet og i samme ombæring offentliggjorde prisstigningen.

Uagtet om det drejer sig om den ene eller anden dato for offentliggørelsen af prisstigningen, så er kan Viborg Fjernvarme ikke opkræve første rate den 10. januar.

- Vi har stillet Forsyningstilsynet en række præciserende og afklarende spørgsmål i forhold til, hvordan vi kan og skal efterleve Forsyningstilsynets afgørelse i lyset af, at rate 1 med forfald 10. januar 2019 allerede er indbetalt fra langt størstedelen af forbrugerne, skriver Viborg Fjernvarme på hjemmesiden.

Efter afgørelsen i Forsyningstilsynet vil Viborg Fjernvarme kunne opkræve de nye takster hos forbrugerne den 23. februar 2019, hvis altså man anser den 23. november 2018 for datoen for offentliggørelsen af de nye takster.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093