23948sdkhjf

Aarsleff taber voldgift til biogasselskab

Bygge- og anlægskoncernen Per Aarsleff Holding A/S nedjusterer forventningerne til indtjeningen.

Aarsleff har uventet tabt en voldgiftssag fra 2015 vedrørende opførelsen af et biogasanlæg. Den tabte voldgiftssag medfører en negativ påvirkning af driftsresultatet (EBIT) på cirka 72 mio. kr.

Derudover tilkommer procesrente på cirka 16 mio. kr. Det oplyser selskabet i en børsmeddelelse. 

Helårsforventningen til EBIT-resultatet for 2018/19 nedjusteres som følge af voldgiftskendelsen til 460 mio. kr.

Hidtil lød forventningen, at EBIT vil ende på 530 mio. kr. 

Biogas i Tønder
Sagen vedrører Envo Groups biogasanlæg i Tønder.

Den 24. november 2015 ophørte samarbejdet mellem Envo Group og totalentreprenøren Per Aarsleff A/S. Efterfølgende indledte Envo Group en voldgiftssag mod Per Aarsleff.

Nu er der altså fundet en afgørelse, som er faldet ud til Envo Groups fordel.

Energy Supply arbejder på at få en kommentar fra Envo Group.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.092