Mølleforhandler udvider med solceller
Omfattende interesse i husstandsmøller har fået KVA Diesel til at udvide forretningen.
- Vi har fået 28 forhandlere, og de har op mod 40 forespørgsler hver. Selv har vi 250 kunder skrevet op,« fortæller indehaver af KVA Diesel, Kurt Østergaard, til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Den endelige typegodkendelse af møller, som delvist er fremstillet i Kina, mangler stadig, men ventes snart at falde på plads.
Ren energi til alle
Efterspørgsler efter solceller har fået KVA til også at satse på salg af solcelleanlæg.
- Interessen for solcelleanlæg er lige så stor som interessen for vindmøller. Særligt for sommerhuse langs vestkysten, forklarer Kurt Østergaard.
To typer anlæg på henholdsvis 2 og 6 KW sælges fra sommer.