23948sdkhjf

Japansk marked fældede Solid Production

Solid Production blev torsdag erklæret konkurs.

Konkursen skyldes, ifølge en pressemeddelelse, problemer på det japanske marked, som Solid Production ellers havde satset stort på. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Problemerne tog deres begyndelse, da den japanske regering sidste år reducerede støtten til opstilling af husstandsvindmøller. Sidenhen mistede Solid Production også sit certifikat til eksport af vindmøller til Japan, og det er først blevet genåbnet kort før jul, men det var altså for sent.

- Det er ærgerligt, at vi ikke har kunnet holde ud det sidste stykke - vi har remburser under åbning og har ordrer til afskibning allerede i februar, udtaler ejer Carsten Lauridsen ifølge Dagbladet Ringkøbing Skjern i pressemeddelelsen.

Indtil videre påvirker konkursen ikke de to øvrige forretningsområder i Solid Group; Solid Wind Power og Solid Energy. Samtidig arbejder en gruppe investorer på at drive produktionen af husstandsmøllerne videre, og det er planen, at Carsten Lauridsen også bliver en del af dette ejerskab.

Originalartikel: https://dbrs.dk/skjern/Svigtende-japansk-marked-er-skyld-i-Solid-Productions-konkurs/artikel/363230

Artiklen er en del af temaet Husstandsmøller.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047