Husstandsmølle smed vingen
Det grønlandske forsyningsselskab Nukissiorfiit har sat to mindre møller op i et testcenter i Sisimiut, KTI Sisimiut.
Nu har testcenteret konstateret, at én af de opsatte vindmøller har tabt en vinge.
Det skriver Nukissiorfiit på sin hjemmeside.
- Vindmøllen vil snarest blive lagt ned for yderligere undersøgelser. Dette vil blive foretaget når vejrforholdene tillader det, skriver selskabet.
Det drejer sig om en husstandsmølle fra Solid Wind Power.
Den anden af de to opstillede testvindmøller, som er fra Viking Wind, er stoppet og vil blive genopstartet, så snart Nukissiorfiit finder det forsvarligt at fortsætte testperioden.
Der er ikke sket personskade i forbindelse med uheldet.
Artiklen er en del af temaet Husstandsmøller.