Afbrudt elkabel til Bornholm giver unik testmulighed
På bunden af havet mellem Hasle og Borreby ligger et gigantisk søkabel. Det forbinder normalt Bornholms elsystem med Sveriges elnet og resten af det nordiske elsystem. Men kl. 7 tirsdag morgen blev søkablet afbrudt på begge sider.
- Årsagen er, at det svenske elnetselskab E.On ombygger deres anlæg i Borreby. Derfor er de nødt til at lukke ned for forsyningen, så de kan arbejde sikkert, siger Carsten Rasmussen, ansvarlig for afbrydelseskoordineringen hos Energinet, som ejer kablet.
Hos Bornholms Energi og Forsyning (BEOF) har man forberedt sig på afbrydelsen, blandt andet ved bede alle øens solcelle- og vindmølleejere om i første omgang at stoppe deres produktion. Som elnettet er skruet sammen lige nu, kan det nemlig ikke håndtere en meget vekslende energimængde. Hvis der mangler strøm i elnettet, eller der bliver ledt for meget strøm ind i det, bliver det ustabilt og kortslutter. Og så bliver der mørkt i Bornholms gader.
- Derfor vælger vi den sikre vej, siger den vagthavende hos BEOF, Filip Oehlenschläger.
- Først når vi er kommet godt i gang med vores ødrift, kan vi give vindmølleejerne lov til at lade én mølle ad gangen køre i deres mølleparker, som typisk består af tre til fem møller.
Det glæder Mattia Marinelli, lektor hos Center for El og Energi på DTU Elektro, at det er planen også at åbne for de vedvarende energikilde under afkoblingsperioden. Hans forskningsprojekt ACES benytter Bornholm som testzone. Projektet undersøger, hvordan elbilers batterier via intelligente ladestandere kan fungere som bæredygtige ’mikrokraftværker’, der hurtigt kan levere el til nettet, hvis der er et dyk i produktionen. Omvendt kan bilerne ved hjælp af de intelligente ladestandere lade op, hvis vinden blæser, og solen skinner for fuldt blus. Det er et bud på, hvor man kan øge andelen af vedvarende energi i elnettet verden over.
- Det er meget lovende, at BEOF er åbne for at gøre noget andet, end de plejer. Det betyder, at de er blevet mere fortrolige med de forskellige energikilder, de har på øen, og ikke ser vedvarende energikilder som en trussel, siger Mattia Marinelli.
Chance for unik testsituation
Det er noget af en udfordring at styre udsvingene, for vindmøller leverer strøm, som vinden blæser.
- Hvis vi har et godt blæsevejr med en vindhastighed på 17-25 meter i sekundet, så kan vi lave op til 35 MW, hvilket til tider dækker hele Bornholms forbrug. Men kommer der en regnbyge, hvor vinden efterfølgende lægger sig helt eller delvist, så står vi jo og skal erstatte de 35 MW inden for 15 minutter, hvis vi er i ødrift. Så hurtigt kan vores anlæg ikke køre op, siger Filip Oehlenschläger.
Når Bornholm til daglig er koblet op på det nordiske net med søkablet til Sverige, mærkes udsvingene ikke i det store elnet.
- 35 MW er en ubetydelig del i det store net, men i ødrift er det forholdsmæssigt en meget større andel, siger Filip Oehlenschläger.
Netop derfor er ødrift så interessant for DTU’s forskere.
- Vindmøllerne svinger mere i produktion, end kraftværkerne kan nå at følge med. Det er i de små udsving, at bilerne for alvor kan hjælpe, så man ikke behøver skrue op eller ned for kraftværkerne, siger Andreas Thingvad, der er tilknyttet ACES-projektet som ph.d.-studerende ved Center for El og Energi, DTU Elektro.
- Når alle lande begynder at få en større andel vedvarende energi i deres elsystemer, kan vi ikke bare smide vores overskud af vindenergi videre til det store net som førhen, forklarer han.
- Derfor er det vigtigt at have værktøjer til at kunne styre de vedvarende energikilders svingende input til nettet. Hvis vi kan stabilisere produktionen på Bornholm, så er vi klar til fremtidens elsystem med en meget stor andel af vedvarende energi.
Kilde: DTU Elektro
