23948sdkhjf

PensionDanmark investerer 1,7 milliarder i vind, sol, biomasse og affaldsforbrænding

PensionDanmark har sammen med ATP, Lægernes Pension og den norske Kommunal Landespensjonskasse givet et investeringstilsagn på tilsammen 4,7 millarder kroner til den nye fond Copenhagen Infrastructure New Markets Fund etableret af Copenhagen Infrastructure Partners (CIP).

Af de 4,7 milliarder lægger PensionDanmark de 1,7.

Der forventes investeringstilsagn på yderligere ca. 2 milliarder kroner i de kommende måneder, så fonden får en størrelse på ca. 6,7 milliarder kroner.

- CIP er kommet langt siden PensionDanmark og CIP’s ledende partnere etablerede den første fond tilbage i 2012. Dengang var PensionDanmark eneste investor – i dag er der mere end 40 investorer med i samarbejdet og investeringstilsagn på godt 50 mia. kroner. CIP har demonstreret evne til at udvikle, opføre og drifte vedvarende energiinfrastruktur inden for vind, sol og biomasse i Europa og USA. Den nye fond er et naturligt næste skridt, hvor investeringsuniverset udvides til at omfatte de nye vækstmarkeder i Asien og Latinamerika. Her er der et stort behov for udbygning af grøn energiinfrastruktur og dermed attraktive investeringsmuligheder for CIP og CIP’s investorer, siger Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark og medlem af investeringskomiteerne i CIP’s fonde.

Den nye fond vil fokusere på investeringer i bæredygtig energiinfrastruktur i primært Asien og Latinamerika i lande, der har passende størrelse, høj vækst og et likvidt investeringsmarked.

Den nye fond vil anvende samme tilgang som i CIP’s eksisterende OECD-fokuserede fonde og vil bl.a. investere i land- og havbaserede vindmølleparker, solcelleanlæg, biomasseanlæg, affaldsforbrændingsanlæg og transmissionssystemer.

PensionDanmarks investering i Copenhagen Infrastructure New Market Fund supplerer PensionDanmarks investeringer i Danish SDG Investment Fund, der har Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) som partner og administrator, samt African Infrastructure Fund, der forvaltes af A P Møller Capital.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109