23948sdkhjf

EnergyLab Nordhavn vinder designpris

EnergyLab Nordhavn og Kirt x Thomsen løb med en Danish Design Award i kategorien ’Visionary Concepts’, da årets Danish Design Awards løb af stabelen i Industriens hus i mandags. 

De 12 partnere

DTU, Københavns Kommune, By & Havn, Danfoss, Hofor, Radius, ABB, Balslev, Nerve Smart Systems, Metro Therm, Glen Diplex Nordic, PowerLabdk og EUDP

- EnergyLab Nordhavn er et relevant indslag i denne kategori, da design i den grad handler om samarbejde, og hvordan man opnår synergier i bestræbelserne på at opnå et fælles mål. En design-styret proces er uvurderlig. Energi er så vigtigt for planetens fremtid at samarbejde på tværs, at sektorer er en nødvendig tilgang, lød det fra juryen i forbindelse med prisoverrækkelsen.

I de sidste fire år har de 12 partnere arbejdet sammen for at udvikle og demonstrere løsninger for det fremtidige energisystem i EnergyLab Nordhavn.

Designerne Kirt X Thomsen har i den forbindelse visualiseret mange af løsningerne – ofte gemt i lofter, vægge og kældre, hvorfor de var med på podiet i mandags.

Holistisk tilgang
Prisen er altså et ’best-case’-eksempel på, hvad man kan opnå, når man arbejder på tværs af sektorer og kompetencer.

- Prisen anerkender den komplekse opgave, det er, at tilgå energi-infrastruturen på en holistisk måde. Inklusive det at dele data på tværs af organisationer og skabe rum for innovation, siger projektleder Christoffer Greisen.

EnergyLab Nordhavn har et samlet budget på 143 millioner kroner, hvoraf de 84 millioner kroner kommer fra EUDP.

Projektet afsluttes i efteråret 2019, hvor de endelige resultater præsenteres på en konference.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.153