23948sdkhjf

Solceller og orange øl over Roskilde

Bæredygtighed og unges fællesskaber er fællesnævnerne i den femårige partnerskabsaftale, som Roskilde Festival og Tuborg netop har indgået. Dermed fortsætter festivalen og bryggeriet det samarbejde, der begyndte i 1992.

Det oplyser Tuborg i en pressemeddelelse.

Udover at samarbejde om at levere gode øloplevelser er aftalen baseret på en gensidig ambition om at udvikle nye fællesskaber blandt unge og bidrage med nye bæredygtige løsninger, der blandt andet kan mindske miljøaftrykket på Roskilde Festival – en begivenhed, der med et ’indbyggertal’ på 130.000 svarer til Danmarks fjerdestørste by.

- Som værter for over 100.000 unge feststemte deltagere vil vi gerne vise, at bæredygtighed går hånd i hånd med festivalkultur. Så når vi skruer op for den grønne energi sammen med Tuborg og lancerer en ny økologisk øl samtidig med, at vi skaber et alkoholfrit festområde, handler partnerskabet også om, at vi vil udfordre os selv og gå helt nye bæredygtige veje sammen, siger Signe Lopdrup, Roskilde Festivals administrerende direktør.

Økologisk øl
Aftalens første initiativer lanceres om kort tid på årets Roskilde Festival.

Her kan deltagerne opleve verdenspremieren på en helt ny øl fra Tuborg. Tuborg Orange er navnet på den økologiske pilsner, der bliver tilgængelig i alle festivalens øludsalg med et mål om at øge den samlede økologiske andel af drikkevaresalget på festivalen.

Dermed supplerer Tuborg Orange den tilsvarende økologiske Tuborg Rå, der blev introduceret på Roskilde Festival i 2015.

Fadøl på sol
Øludskænkningen i år vil være drevet af grøn energi. 

- Vi køber os til vedvarende energikilder gennem grønne certifikater i år. Næste år tager vi så et kæmpe skridt fremad med den nye solcellepark, fortæller Christian Sveigaard, Tuborg Marketing. 

Målet er, at al øludskænkning i 2020 skal være baseret på vedvarende energi produceret i den solcellepark, som Roskilde Festival og Tuborg opfører nær festivalpladsen umiddelbart efter dette års festival.

At der kommer en solcellepark er sikkert og vist, men længere er parterne ikke kommet.

- Vi har aftalt med Roskilde Festival, at den skal ligge centralt i forhold til festivalpladsen og i et område hvor solen skinner, men vi arbejder stadig på at finde ud af, hvor den bedste placering er, siger Christian Sveigaard.

Målet er altså at kunne udskænke alle fadøl på grøn energi i 2020. På spørgsmålet om der på sigt skal skrues op for den vedvarende energi såvel som musikken svarer Christian Sveigaard.

- Vi tager lige et skridt ad gangen. Tuborg er en kulturinstitution og et stærkt fællesskab, der bringer folk tættere sammen, og hvis det kan gøres mere bæredygtigt, skal vi da gøre det. Målet er lige nu, at alle fadøl serveres ved hjælp af vedvarende energi fra den kommende solcellepark, og den målsætning er så ambitiøs, at jeg ikke tør sætte flere mål lige nu.

Plastik på ansvarlig festival
Partnerskabet tager også udfordringen op mod det voksende engangsforbrug af plastik. Det betyder, at over én million engangskrus i år erstattes med genbrugsglas, som hver kan bruges mere end 25 gange.

Endelig byder årets festival på et nyt rekreativt område midt i campingbyen, hvor gæsterne kan tage en alkoholfri pause og hygge sig med aktiviteter som dans og yoga eller hygge med alkoholfrie øl.

Roskilde Festival 2019 finder sted over otte dage fra lørdag 29. juni til lørdag 6. juli.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095