23948sdkhjf

Asnæsværket klar til at teste fliskedel

Den første ladning flis er ankommet til Asnæsværket, og projektteamet bag den to år lange ombygning af kraftvarmeværket forbereder sig i disse dage på for første gang at skulle fyre op i kedlerne med flis. Det skriver Ørsted på sin hjemmeside.

- Vi har rigtigt travlt med at komme i mål med alle systemer, men vi har formået at holde den stramme tidsplan for montagen. Nu kan vi begynde at sætte anlægget i drift, siger Henrik Boye Jørgensen, der er Ørsteds projektleder for byggeriet af Asnæsværkets blok 6.

Det nye flisfyrede kraftvarmeanlæg skal fremover levere procesdamp til blandt andet Novozymes’ enzymproduktion i Kalundborg og Novo Nordisks insulinfabrik, som er verdens største. Derudover vil anlægget i samspil med Kalundborg Forsynings store varmepumpe og Asnæsværkets elkedel levere grøn fjernvarme til hele Kalundborg samt understøtte Danmarks omstilling til klimavenlig strøm. 

Halvt års idriftsættelse
Idriftsættelsen er en omfattende opgave, hvor de forskellige komponenter i anlægget skal indkøres og afprøves. Det indebærer blandt andet, at de mange kilometer kedelrør bliver blæst rene for svejseskaller, rust og sandpartikler ved hjælp af damp. 

- Når kedelrørene er blæst rene, skal vi starte dampturbinen op og trimme den ind. Derefter følger måneder, hvor vi tester anlægget, og efter planen overgår den nye blok til kommerciel drift i begyndelsen af det nye år, siger Henrik Boye Jørgensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096