23948sdkhjf

Hess udnævner ny direktør i Danmark

George Lumsden er blevet udnævnt til administrerende direktør for Hess Denmark med base i København.

George Lumsden kommer hertil fra Houston, hvor han tidligere har fungeret som direktør for Onshore Drilling and Completions.

Anders Nymann, den hidtidige administrerende direktør i Hess Denmark, har besluttet at forlade virksomheden efter 20 års virke for at begynde en ny karriere.

Mike Turner, senior vice president for Global Production, siger om udnævnelsen i en pressemeddelelse:

- Vi står over for vigtige milepæle i de kommende måneder, når vi forbereder Jill-efterforskningsboringerne i den danske Nordsø, og når vi fortsætter med at optimere vores operationer på Syd Arne. Jeg vil gerne takke Anders for hans store indsats for vores virksomhed og byde George Lumsden velkommen til sin nye rolle. Georges erfaring og uddannelse gør ham velegnet til at lede den næste aktivitetsfase i Danmark, og jeg ved, at han vil gå til opgaven med vanlig energi.

George Lumsden er boreingeniør og medbringer mere end 30 års erfaring inden for olie- og gasindustrien for Hess og andre førende virksomheder, herunder Chevron, Marathon og Unocal. Han har arbejdet i en række stillinger globalt, herunder i Australien, Indonesien, Malaysia, Norge, Storbritannien og USA.

George Lumsden har også fungeret i en række tekniske og ledende roller i Hess i de sidste 13 år, inklusive general manager, Australien, hvor han leverede regionalt lederskab for offshore Equus-naturgasprojektet og onshore Beetaloo- og Canning Basin-råolieprojekter.

Læs mere om: Hess
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079