23948sdkhjf

Dansk millionsatsning i energianlæg i Afrika

PensionDanmark investerer 52 mio. kr. i DI Frontier Market Energy & Carbon Fund, der har fokus på investering i vedvarende energi i afrikanske udviklingslande syd for Sahara.
En ny fond, DI Frontier Market Energy & Carbon Fund, med fokus på investering i vedvarende energianlæg i Afrika syd for Sahara er etableret med bl.a. PensionDanmark, der investerer 52 mio. kr. i fonden. Fonden vil få bidrag fra en række danske og internationale investorer til et forventet niveau på samlet 600 mio. kr.

Stort økonomisk potentiale
- Det er et uopdyrket marked med et stort økonomiske potentiale – og dermed også med gode muligheder for at sikre et godt afkast af vores investering, siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.

Afrika syd for Sahara er en af de hurtigst voksende regioner i verden. For 2011 venter Verdensbanken, at realvæksten i Afrika syd for Sahara vil udgøre 5,3 pct. mod 4,7 pct. i 2010.

Fra Anholt til Sahara – strategien fortsætter
Afrikanske udviklingslande syd for Sahara har ikke tilstrækkelig kapacitet til produktion af elektricitet, hvorfor kul og brænde fylder en uforholdsmæssig stor del af energiproduktionen. Fonden vil iværksætte nye initiativer, der kan understøtte en udbredelse af elforsyningen, og vil investere i vedvarende energiaktiver, som samtidig er godkendt til at generere de såkaldte CER–kreditter - Certified Emission Reductions.

- Fondens fokus stemmer fint overens med vores strategi om at øge investeringer i vedvarende energi og energiinfrastruktur. Størrelsen på investeringen er naturligt noget lavere end investeringerne på samlet godt 4,2 mia. kr. i de danske havmølleparker Anholt og Nysted. Men det er en god begyndelse, og den kan få stor betydning for udviklingen i området, siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.

PensionDanmark har i forvejen investeret 200 mio. kr. i børsnoterede selskaber i 10 lande i Mellemafrika – herunder bl.a. i Nigeria, Kenya, Botswana og Mauritius. Investeringerne er spredt på forskellige sektorer, hvor detailhandel, telesektoren og den finansielle sektor samlet set tegner sig for godt 70 pct.

Samtidig med PensionDanmarks millioninvestering, afslører Vestas at man har store forventninger til det afrikanske marked i de kommende år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097