23948sdkhjf

Seas-NVE sælger Ørsted-aktier for milliarder

Seas-NVE oplyser, at selskabet per dags dato har solgt 9.532.014 aktier i Ørsted A/S (Ørsted) svarende til 5.337.927.840 danske kroner og 2,27 procent af aktierne i Ørsted.

Baggrunden for aktiesalget er, at Seas-NVE den 18. september 2019 indgik aftale med Ørsted om købet af Radius Elnet samt Ørsteds privatkunde- og udendørsbelysningsforretning.

Seas-NVE annoncerede samtidigt, at selskabet over de kommende 12 måneder vil nedbringe selskabets ejerandel i Ørsted. Seas-NVE planlægger at forblive en væsentlig aktionær i Ørsted med en ejerandel på cirka 5 procent. Aktiesalget er således et skridt i denne retning.

- Vi har gennem årene haft en klar strategi for vores aktier i Ørsted. Vi ønsker at være tilstede i hele værdikæden i den danske energisektor fra produktion til energisalg. Samtidig har vi haft en strategisk målsætning om at samle og udvikle det østdanske energisystem til gavn for vores kunder, andelshavere og samfundet generelt.

Ørsted har udviklet sig meget positivt givet sin strategiske prioritering af den grønne omstilling, og i dag realiserer vi en del af Ørsteds betydelige værdiskabelse med henblik på delfinansiering af købet af Radius Elnet samt Ørsteds privatkunde- og udendørsbelysningsforretning, siger adm. direktør Jesper Hjulmand i Seas-NVE.

Seas-NVE ejer per dags dato fortsat 30.593.106 aktier i Ørsted svarende til 7,28 procent af aktierne i Ørsted. Seas-NVE havde inden frasalget en ejerandel i Ørsted på 9,54 procent.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112